Sygeplejerske til Komplekse Borgerforløb - Lysningen Afd. A
Du vil være ansat primært på Lysningen i afd. A. I afdeling A modtager vi primært borgere med neurologiske og ortopædkirurgiske problemstillinger, samt geriatriske borgere med almen funktionsnedsættelse kombineret med akut opstået forbigående sygdom.
Lysningens kerneopgave: Vi udreder fremtidige pleje- og støttebehov til borgere med komplekse livssituationer, og vores arbejdsdag er præget af mange komplekse borgerforløb, høj faglighed, tempo, koordinering og dokumentation i Nexus. Vi vægter samarbejde og medinddragelse af pårørende meget højt.
Om jobbet
Dine opgaver er bl.a.
- Udføre sygeplejefaglige opgaver omkring komplekse borgere.
- Koordinering af arbejdsopgaver med kolleger.
- Daglig triagering i samarbejde med kollegaer.
- Planlægning af borgerforløb.
- Medicinadministration.
- Sparring med kolleger.
- Kontakt til pårørende og samarbejdspartnere.
- Deltage i ad hoc-opgaver omkring vores studerende/elever.
Om dig
Vi forventer at du:
- Trives i en foranderlig hverdag
- Kan bevare roen i stressede situationer og arbejder struktureret
- Gerne har erfaring med komplekse borgerforløb
- Har humor og godt humør
- Er rummelig
- Kan arbejde tværfagligt
Vi er ikke kun skrivesbordssygeplejersker- vi er tæt på vores borgere.
Det er en absolut fordel, at du har klinisk erfaring med dig fra medicinsk eller kirurgs afdelinger/ lignende steder.
Vi tilbyder
- Gode udviklingsmuligheder
- Stort flow af borgere – mange akutte opgaver
- Vores borgerforløb kræver ind i mellem, at vi tænker alternative løsninger
- Fantastiske kollegaer
- Attraktive arbejdstider
- Man kan udfordre sig selv på det faglige plan
- Individuelt tilrettelagt introduktions program med tilknytning af mentor – også efter oplæring
- Synlig og tilgængelig ledelse
- Tæt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
- Særligt fokus på at understøtte den faglige udvikling
- Stor indflydelse og inddragelse i planlægning af ferie og helligdage
Når du har været ansat 1 år på Lysningen, vil du opnå et særligt tillæg for den kompleksitet af borgerforløb, du varetager på Lysningen.
Som ny kollega kommer du til Lysningens egen introdag. Du får ca. 1 måneds intro og din introduktion tilrettelægges efter erfaring/ behov.
Vi håber du kan starte snarest, senest 1. oktober 2025
Om os
Lysningen er en del af Sundhedsforvaltningen - Det Nære Sundhedsvæsen, hvor der sker mange nye udviklingstiltag og med særlig fokus på De Midlertidige Pladser. Vi arbejder på tværs af sektorer og har mange samarbejdspartnere bl.a. på OUH, praktiserende læger, hjemmeplejegrupper, Akutteam Odense, FAM akutlægebil, myndighed, projekt ”Kom godt hjem”, demenskoordinatorer og mange andre. Vi har et tæt samarbejde med OUH’s Geriatriske afdeling, som kommer på stuegang 2 gange ugentlig. Det er blot et af mange udviklingstiltag som der arbejdes på, for at bedre sektorovergangene samt forebygge genindlæggelser.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Medarbejderne i afd. A
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte assisterende rehabiliteringsleder Anne-Lise K. Balle på 20 20 51 79 eller rehabiliteringsleder Julie Skov Jespersen på 24 98 52 50. Du er også velkommen til at komme på besøg.
Du kan læse mere om Lysningen på Lysningens hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. august 2025. Samtaler afholdes den 26. august 2025.