Sygeplejerske til Nyremedicinsk Ambulatorie i Esbjerg

Sygeplejerske / Hospital / Sundhed / Specialist / nyremedicin / peritonealdialyse / sundhedsvæsen / patientinddragelse

Sygeplejerske søges til nyremedicinsk ambulatorie på Esbjerg Sygehus Vil du være en del af et engageret team, der arbejder med instrumentel og patientinddragende sygepleje?
Så har vi stillingen til dig! Om stillingen

Vi søger en sygeplejerske til vores nyremedicinske ambulatorie med tiltrædelse 1. januar 2026. Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale. Arbejdstiden består af dagvagter i ambulatoriet samt weekendvagt hver tredje weekend, som enten er i vores sengeafsnit eller i hæmodialysen – dette tilpasses dine kompetencer, ansættelsesbrøk og ønsker.

Vi står over for en spændende tid med flytning til et nyt fællesambulatorie på E3, hvor vi arbejder tæt sammen med daghospitalet, og udvider vores muligheder. Vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig klar og klædt på til opgaven.

Om nyremedicinsk ambulatorie

Her følger vi, og behandler patienter med kronisk og akut nyresvigt. Patienterne har ofte længerevarende forløb, og kommer enten hjemmefra eller er indlagt på andre afdelinger.

Vi har særlig fokus på patienter i peritonealdialyse, hvor behandlingen foregår hjemme via pose, maskine eller med hjemmeplejens assistance. Indlæggelser sker på vores sengeafsnit eller andre afdelinger.

Ambulatoriet er åbent hverdage kl. 7.30-16 og på tirsdage 7.30-17.30. Vagter planlægges med ønskeplan og kan inkludere dag-, aften- og nattevagter på tværs af ambulatoriet og sengeafsnittet.

Vores tilgang til sygepleje og samarbejde

Vi anvender fælles beslutningstagen i patientens valg af behandling, og er målrettet på at inddrage patienterne i det omfang, de ønsker, så de aktivt kan deltage i egen behandling. Patienter, der ønsker peritonealdialyse, bliver oplært til selvstændigt at varetage dialysebehandlingen – enten alene eller med assistance fra hjemmeplejen.

Vi arbejder aktivt i teamet med at udvikle og kvalitetssikre sygeplejen i tæt samarbejde med vores lægefaglige kolleger. Det faglige niveau er højt, og vores læringsmiljø er ideelt til at udvikle dine faglige kompetencer.

Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor levereglerne tillid, fællesskab og respekt er fundamentet, og disse værdier opleves dagligt i praksis og understøtter et godt arbejdsmiljø.

Hør hvad vores kollegaer siger

”Som sygeplejerske i nyremedicinsk ambulatorie bliver man taget godt imod, og får et roligt introforløb med dygtige kollegaer. Man føler sig tryg og godt tilpas i arbejdet. Man føler sig hurtigt som en del af flokken, og man mærker hurtigt det gode arbejdsmiljø. Arbejdet i ambulatoriet giver mulighed for stor fordybelse i specialet samt tæt patientkontakt.”

— Camilla, Specialeansvarlig sygeplejerske

”Min ansættelse i nyremedicinsk ambulatorie, har givet mig nye udfordringer, og jeg kan fordybe mig i specialet på en helt anden måde. Man arbejder tæt sammen med ens kollegaer, men også meget selvstændigt, og der er altid mulighed for god sparring. Arbejdet med kroniske og komplekse patienter er spændende og udfordrende”.

— Sanne, Kompetent sygeplejerske

Vi tilbyder:

  • 8 ugers oplæringsprogram uden for normering samt videre kompetenceudvikling.
  • Tilknytning til en fast klinisk mentor i oplæringsperioden.
  • En dynamisk og udfordrende hverdag med afslutning ved vagtslut.
  • Engagerede, erfarne og fagligt kompetente kollegaer.
  • Stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Indflydelse på arbejdstiden via ’AltIplan’ og mulighed for ønskeplan.

Vi søger en kollega som:

  • Trives med sygepleje til komplekse medicinske patientforløb.
  • Har interesse i kronisk syge patienter og deres pårørende.
  • Er fagligt engageret og ønsker kompetenceudvikling.
  • Arbejder målrettet med patientinddragelse.
  • Trives med instrumentel sygepleje.
  • Er god til teamarbejde, overblik og prioritering.
  • Gerne har erfaring fra medicinske specialer.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har en positiv og fleksibel tilgang i en foranderlig hverdag.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem DSR og Danske Regioner.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Kontakt og ansøgning

For yderligere oplysninger eller rundvisning kontakt da

oversygeplejerske Winnie Lodberg Kristoffersen på tlf.: 23 48 68 99

Ansøgningsfrist: tirsdag den 18. november 2025 kl. 10.00
Samtaler: tirsdag den 25 november 2025.
Ansøgninger behandles løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Lignende jobs

Se flere Sygeplejerske jobs i Esbjerg eller hele Region Syddanmark