etjob.dk
Esbjerg kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling - Esbjerg Sygehus

Har du lyst til at blive en del af en afdeling, som prioriterer udvikling af sygeplejen og arbejder målrettet med kvalitetssikring af de ortopædkirurgiske patient forløb og med særligt fokus på det tværsektorielle samarbejde? Hvem er vi?

Ortopædkirurgisk afdeling varetager behandling og pleje indenfor hofte-, knæ- og skulderkirurgi, kæbekirurgi samt traumatologi. Sengeafsnittet er normeret til 26 sengepladser og størstedelen af patienterne er akut indlagte.

Vi har bla. 3 tværsektorielle koordinatorer, som sikre gode patientforløb og overgange og kompetenceudvikle kollegaer inden for det tværsektorielle område.

Vi har en udviklingsgruppe, som arbejder systematisk med kvalitetsudvikling af sygeplejen og sikre evidensbaseret praksis. Gruppen understøtter implementering af forbedringstiltag ud fra den syddanske forbedringsmodel.

I dagstid har vi en koordinator i vagt, som holder overblikket og sikre rette ressourcer til rette sted.

Herudover er vi en entusiastisk og homogen personalegruppe, bestående af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som arbejder tæt sammen med vores terapeuter og læger omkring vores patienter.

Hvad kan du forvente?

Vi er en afdeling, som har været igennem et generationsskifte, så du bliver ansat i en afdeling med en ny kultur, som vi sammen skal bygge videre på, og hvor psykologisk tryghed er centralt for at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at være ny og udvikle sig.

Kulturen bærer blandt andet præg af tværfaglighed og teamarbejde. Vi har fokus på at skabe udvikling både fagligt og personligt, og bidrager til at skabe en tydelig karrierevej for sygeplejerskerne. Vi kan bla tilbyde specialuddannelse indenfor sår (diplom), og har du interesse i en kandidat uddannelse, er det muligt at tage den sundhedsfaglige kandidat grad, som udbydes i samarbejde imellem Syddansk universitet og Esbjerg, Grindsted sygehus.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Grundig oplæring i specialet med udgangspunkt i et struktureret introduktionsprogram
  • Mulighed for supervision og faglige sparringsdage af klinisk sygepleje specialist
  • Mulighed for at gå i dybden inden for specialet ortopædkirurgi og opnå faglige kompetencer inden for pleje og behandling af postoperative patienter
  • Dybdegående kendskab til pleje og behandling af traumepatienter
  • En afdeling, der har ambition om at skabe tydelige karriereveje
  • Skønne kollegaer, der arbejder for fællesskabet og høj faglighed
  • Indflydelse på vagtplanen
  • Gode fysiske rammer med enestuer til alle patienter
  • En tydelig ledelse, der er tæt på klinikken

Vi ønsker en kollega som:

  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere sig i afdelingen
  • Besidder gode relations kompetencer
  • Brænder for at dygtiggøre sig
  • Har lyst til at arbejde med gode og kompetente kollegaer, som værdsætter et godt læringsmiljø.

Du får en kollegagruppe som har:

  • Stærkt tværfagligt samarbejde
  • Er udviklingsorienteret
  • Fokus på trivsel og tager medansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Der er tale om fast stilling og et barselsvikariat, begge på op til 37 timer. Der vil i arbejdsplanlægningen blive taget hensyn til dine behov og ønsker.

Du planlægges med arbejde hver 3. weekend og udelukkende 8 timers vagter. Vi arbejder overvejende med 2 holds skift, og du har selv indflydelse på hvilke vagttyper du ønsker.

Yderligere oplysninger om stillingen og aftale om følgedag rettes henvendelse til:
Oversygeplejerske: Maiken Hauberg Lohmann +45 2040 7137

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22. Oktober 2025

Jobstart: 1. november 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende