Sygeplejerske ved Urinvejssygdomme på Herlev Hospital
Klinik 1 for Urinvejssygdomme på Herlev Hospital er et stort kirurgisk ambulatorie, hvor vi primært ser kræftpatienter eller patienter med mistanke om kræft. Klinikken er organiseret i tre diagnosespecifikke teams, hvilket sikrer målrettet og specialiseret patientforløb.
Vi har fokus på den enkelte patients oplevelser og behov samtidig med, at vi er bevidste om vores ansvar for, at patientforløbet er hurtigt og effektivt. Sygeplejen spænder bredt – fra det første møde, hvor mistanken om kræft skal be- eller afkræftes, til diagnosticering, behandling, kontrolforløb og – for nogle – den palliative fase.
Hos os bliver du en del af en stor og engageret personalegruppe, hvor det tværfaglige samarbejde er velfungerende og præget af gensidig respekt. Vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden i hverdagen, og der er altid mulighed for faglig sparring. Humor og et godt arbejdsmiljø er en vigtig del af vores kultur – vi tror på, at det styrker både trivsel og kvalitet.
Sygeplejen i klinikken
Sygeplejen består i høj grad af information og vejledning, som foregår både selvstændigt og i samarbejde med vores læger. Vi arbejder med digital patientinformation, og afholder patientskoler og samtaler med fokus på rehabilitering og palliation. Derudover består sygeplejen i at assistere til kirurgiske procedurer og undersøgelser, samt varetage selvstændige kateterskift, blæreskylninger, injektioner m.m.
Hos os får du…
Et individuelt tilpasset introduktionsforløb, hvor du får tildelt to mentorer, som følger dig tæt i oplæringsperioden – både fagligt og socialt – så du får den bedst mulige start.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø, hvor tillid og nærvær i personalegruppen er i fokus.
- Et højt fagligt niveau, understøttet af kliniske sygeplejespecialister, som bidrager til markante resultater.
- Et defineret kompetenceprogram, der understøtter din karrierevej og faglige udvikling.
- Fleksibel planlægning af fridage og ferie – med mulighed for tre ugers samlet sommerferie, hvis du ønsker det.
Vi ønsker os en kollega, som…
Har lyst til at bidrage til et stærkt fællesskab, og som værdsætter faglighed, samarbejde og udvikling. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel – både for patienter og kollegaer.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer/ugen fra den 1. december 2025 eller efter aftale.
Som nyansat sygeplejerske bliver du tilknyttet vores sengeafsnit, hvor du, som udgangspunkt, indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har selvfølgelig mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, og vi sørger naturligvis for at klæde dig på til opgaven.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at besøge os helt uforpligtende. Ring i så fald til oversygeplejerske Helle Køppen på tlf.: 38689295
Ansøgningsfrist seneste 24. oktober 2025
Vi indkalder løbende til samtaler og er fleksible, så samtalen kan passe ind i din hverdag.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!