etjob.dk
Aarhus kommune Sygeplejerske

Sygeplejersker - Hjertekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Vil du være med til at udvikle sygeplejen til hjertekirurgiske patienter, så skal du søge nu!

Vi har en kollega, som har søgt nye udfordringer og kollegaer der skal på barsel, og søger derfor nye kollegaer til et spændende speciale. En fast fuldtidsstilling og to barselsvikariater.

Vi er en gruppe passionerede sygeplejersker og sosu-assistenter, som dagligt arbejder på, at yde den bedste sygepleje til patienter og pårørende. Vi har både planlagte og akutte patienter og derfor en meget vekslende hverdag. Vi har et godt tværfagligt samarbejde og vi har fokus på en bæredygtig arbejdsplads, work-life balance og fleksibilitet. Vi er en gruppe af erfarne og nyuddannede personale, som er gode til at værdsætte hinandens kompetencer. Vi har ofte en fest på arbejde og er gode til at lave sociale arrangementer.

I funktionsledelsen arbejder vi på at vores medarbejdere trives, får udviklet deres faglige kompetencer og oplever faglig tilfredsstillelse og stolthed. Vi arbejder med en dialogbaseret og anerkendende ledelse der er synlig og nærværende. Vi prøver at efterleve vores motto ”gå glad på arbejde og gladere hjem”. Vi har søsat nye tiltag og har en masse ideer, som vi glæder os til at implementere.

Vi vægter god oplæring og derfor vil du få en individuel struktureret oplæring i dit første år af ansættelsen. Vi byder på undervisning, sygeplejefaglige refleksioner, simulationstræning, tæt følgeskab, samt sparring der skal sikre, at du bliver en kompetent klinisk hjertekirurgisk sygeplejerske.

På Hjertekirurgisk arbejder vi med at italesætte sygeplejen, vi bruger blandt andet  "fundamentals of care" (FOC). Med denne begrebsramme ønsker vi at vise, hvordan teori og praksis kan kobles sammen og  tydeliggøre sygeplejeprofessionens vigtighed. Desuden har vi ansat en udviklingssygeplejerske, som skal være med til at sikre at vi får fokus på sygeplejeforskning og udvikling.

Ansættelse er på 37 timer pr. uge med skiftende vagter og vagt hver 3. weekend. Ønskeplan, mulighed for fleksibilitet i mødetider.

Vi forventer, at du

  • er faglig nysgerrig og ønsker at udvikle dine faglige kompetencer
  • ser patienten og de pårørende og, at du yder individuel sygepleje i et standardiseret patientforløb
  • trives i et tværfagligt miljø hvor teamwork og teamspirit er helt naturligt for dig
  • trives i et miljø hvor dagene aldrig er ens og en vekselvirkning mellem akut- og planlagte patientforløb.
  • Bidrager positiv til det gode arbejdsmiljø

Har du lyst til at kigge forbi byder vi på en kop kaffe og en rundvisning på afdelingen. Book et møde hos oversygeplejerske Sobina Jesulooganathan eller på tlf. 2365 7302.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansættelsesstart 15. oktober 2025 eller efter aftale for den faste stilling. Et barselsvikariat fra 15 november 2025 eller 1 december 2025. og et barselsvikariat 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist d. 21. september 2025 og samtaler i uge 40.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.