Sygeplejersker til Udekørende Kommunal Sygepleje - Favrskov
**Vi søger to sygeplejersker til udekørende kommunal sygepleje
Er du fagligt stolt, og sætter du en ære i at skabe tryghed og øget livskvalitet for den enkelte borger? Er du autoriseret sygeplejerske med mod på masser af faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Så har vi jobbet til dig.**
Vi søger 2 nye sygeplejersker til den kommunale sygepleje i Ulstrup, Favrskov Vest. Vi har 1 fast stilling med mulighed for funktionen som sygeplejefaglig koordinator, og 1 vikariat på 3 måneder med mulighed for forlængelse.
Vi søger to fagligt stærke personer med en bred viden, der brænder for at udøve sygepleje til borgere i vores del af kommunen. Stillingerne er opslået som fuldtidsstillinger, men der vil være mulighed for dialog om arbejdstiden. 3–4 weekender på en 12 ugers rulleplan skal forventes. Hyppigheden af disse aftales og tilrettelægges efter, hvad der måtte ønskes, og hvad der efterspørges. Arbejdstiden vil ligge i nat- og dagtimer.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi søger sygeplejersker med bred sygeplejefaglig viden og gerne erfaring med:
- At arbejde struktureret med klinisk beslutningstagen i et rehabiliterende perspektiv.
- At tage ansvar for, at borgerne oplever sammenhængende forløb med høj kvalitet i opgaveløsningen.
- At arbejde med velfærdsteknologiske løsninger og i sundhedsklinik.
- Faglig dokumentation, hvor metoden bygger på fællessprog III. Vi dokumenterer i Cura.
- Tidlig opsporing og triagering.
- At iværksætte sygeplejeindsatser ud fra den enkeltes borgers behov og kulturelle baggrund.
- Daglig koordinering af besøg og ruter i Cura plan. (Funktionen som koordinator ønskes, men er ikke et krav)
Om arbejdspladsen
Som sygeplejerske i Ulstrup vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Hos os er vi opdelt i to tværgående teams, hvor sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker mødes hver morgen til faglig sparring i teamet, hvor borgeren sættes i centrum. Vi vægter helhedspleje højt og yder kvalificeret sygepleje til alle borgere med behov for dette i vores klinikker eller i borgerens eget hjem. En gang om måneden sidder hvert team til borgergennemgang sammen med andre samarbejdspartnere fra kommunen. Her er det sygeplejerskernes rolle at fungere som mødeleder og sikre, at borgernes mål og behov bliver belyst fra alle vinkler, så den rette indsats kan iværksættes.
I Favrskov vægter vi samarbejdet meget højt på tværs af vagtlag og profession. Vi hjælper hinanden og arbejder altid på at opretholde og udvikle vores gode arbejdsmiljø.
Den kommunale sygepleje udvikler sig hele tiden, og du vil møde de fleste sygeplejespecialer og mange spændende faglige udfordringer. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagning, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder vil komme i spil. Du får en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver, mange muligheder og med kollegaer og ledelse tæt på. Vi har stort fokus på den rehabiliterende indsats og arbejder derfor meget med at varetage så mange opgaver som muligt i vores sundhedsklinikker eller ved brug af teknologiske løsninger.
Vi vægter desuden introduktion og oplæring samt et godt samarbejde hele vejen rundt. Her får du mulighed for frihed under ansvar, kompetenceudvikling samt gode kollegaer, der sætter faglighed, humor og hjælpsomhed i højsædet.
Vores forventninger til dig som kollega:
- Du er en teamplayer, der vægter det gode arbejdsfællesskab.
- Du fungerer som sparringspartner for kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du er en teamplayer, der vægter det gode arbejdsfællesskab.
- Du har en anerkendende tilgang til andre kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du har mod på forandringer og nye tiltag.
- Du har gode IT-kundskaber og måske kendskab til omsorgssystemet CURA.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er mandag 20. oktober 2025. Der vil være løbende samtaler.
Stillingerne ønskes tiltrådt 1. december 2025 eller efter aftale.
Attraktiv løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst som sygeplejerske.
Ugentligt timetal: 37 timer – eller efter aftale.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Michael Glöe Ditlevsen på tlf. 30 16 74 69 eller på mail richardcolekeith28mice@mills-robertson.dkfavrskov.dkhernandez.dkpearson-murphy.dk
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.
Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne, enten i kommunal bil eller på elcykel.
I Favrskov Kommune er vi sammen om et sundt og værdigt liv. Kom og tag del i det gode liv.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.