etjob.dk
København kommune Pædagogmedhjælper

Sygevikariat Børnepasser i Landsbyen, København NV

Vi mangler en erfaren medhjælper, der kan træde til i vores børnehave i to måneder med 35 t/uge – måske længere – med start 1. september.

Er det dig?

Om os
Landsbyen er et mangfoldigt og levende hus med gode indendørs- og udendørsrammer, og vi er ca. 150 børn og ca. 30 voksne.

Landsbyen er opdelt i to vuggestueteams og to børnehaveteams fordelt på to etager. Vi har en stor fantastisk legeplads og ligger skønt og grønt på et fredfyldt sted i Kbh NV.

Vi lægger vægt på anerkendende relationer og på at skabe en tryg og alsidig hverdag, hvor der er respekt for det enkelte barn og fokus på at alle børn skal være en del af fællesskabet.

Vi er en bredt sammensat personalegruppe – personligheds- alders- og kønsmæssigt.

Vi har højt til loftet, positiv stemning og høj faglighed og glæder os til at opleve, hvad du kan bidrage med til vores arbejdsfællesskab.

Når sygevikariatet slutter, vil der være mulighed for at få en timelønsansættelse.

Vi forventer, at du

  • kan lide at være i børnehøjde
  • er udadvendt og opsøgende
  • er mødestabil og ansvarsbevidst

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads, hvor det pædagogiske arbejde er i centrum
  • et børnehus med positiv stemning
  • kollegaer, der glæder sig til at lære dig at kende

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Landsbyens adresse er Mandelvej 2, 2400 KBH NV
Der er tale om et vikariat på foreløbigt to måneder, hvor arbejdstiden udgør 35 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Sofia Svendsen på 29 42 39 67.

Søg via linket senest fredag den 29. august 2025
Ansættelsessamtaler i uge 35.