etjob.dk
København kommune Systemadministrator

System Administrator ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

For fortsat at kunne understøtte rettidige og relevante efterretninger til vores kunder, har Efterretningssektoren i FE brug for en kollega til vores SYSadm team som hver dag arbejder med nogen af FE’s højst prioriterede indsatsområder indenfor CNE og CNA.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Vi søger en kollega som vil være med til at videreføre eksisterende teknologier, men samtidig har evnerne til at tage initiativet til at videreudvikle egne specialist områder samt give sparring til andre engagerede kolleger.

Vi forventer at du kommer med viden om en bred pallette af driftsteknologier, evnerne til at omsætte teori til praktik, og lysten til hver dag skal stille dig selv spørgsmålet ”Hvordan understøtter jeg bedst min kollegaer og de opgaver som teamet skal løse”.

Vi er ekstremt dygtige til dét vi gør, og vi forventer det samme af dig. Vi løser opgaverne enten selvstændigt eller i teams – ofte med meget korte deadlines, og det kan stille store krav til din omstillingsparathed og dine samarbejdsevner.

Vi arbejder på Sandagergård i Dragør hvor vi tilbyder en hektisk og alsidig hverdag med spændende udfordringer, hvor dine og teamets understøttende leverancer kan være essentielle for en operations succes.

Du og din baggrund er vigtig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os; det er derimod dine erfaringer, din personlighed, dit mindset og dine ønsker om at gøre en forskel hver dag.

Vi investerer tid og penge i at videreuddanne den rigtige kandidat, både med interne og eksterne kurser, så hvis du ikke lever op til alle kvalifikationskrav så søg alligevel hvis du mener at dine personlighed vil være et match.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:

  • Drifte og videreudvikle alle nødvendige teknologier og operativsystemer med hovedvægt på Linux.
  • Afdækning, forståelse og løsnings implementering af bruger behov, både ad-hoc opgaver men også længerevarende projekter.
  • Erfaring med programmering ift. at kunne automatisere og forbedre eksisterende processer, for selvom dette ikke er en programmør stilling, vil mange af dine kunder være eksperter på området.

Vi vil lægge vægt på, at du besidder nogle af følgende kompetencer:

  • IT-forståelse på ekspert niveau, herunder LINUX og gerne andre operativsystemer
  • Erfaring indenfor enkelte eller flere af følgende teknologier: OpenStack, CEPH, NIFI, Kubernetes, Python, Rust, Git, ZFS, Grafana, Ansible
  • Gode samarbejdsevner, også på tværs af faggrupper
  • Indtænke operationel sikkerhed i alle aspekter af de leverede services
  • Erfaring med infrastruktur teknologier (DNS, DHCP, Virtualisering, Storage, Netværk, osv.)
  • Konfiguration af server, storage, netværk
  • Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • Engelsk på forhandlingsniveau

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive
om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret videns organisation, der har mange forskellige opgaver.

Den fysiske adresse vil være på Forsvarets Efterretningstjeneste, Skydebanevej 8, 2791 Dragør.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV med posten eller aflevere den fysisk senest den 14. august 2025 til Kastellet 30, 2100 København Ø. Vi tager ikke imod digitale ansøgninger til stillingen. Såfremt du afleverer din ansøgning fysisk, bedes du aflevere den på adressen Kastellet 19 i den dertilhørende brevsprække. I ansøgningen bedes du angive en nyoprettet mailadresse som ikke kan spores tilbage til dig, som vi vil bruge til at kontakte dig på. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35 og ansættelse tidligst fra 1. november 2025.
Det er vigtigt, at brevet mærkes med følgende: ”Operativ Sysadm.”.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til os på mail ”Ergasiagwendolyn06joel30donaldhanson@carter.dkfe-ddis.dkmadden-dawson.dk”, hvor al kontakt skal ske via din nyoprettede mailadresse og uden personhenførbare oplysninger.