Talstærk studerende til økonomistyring

logo for DANMARKS STATISTIK

Danmarks Statistik søger en studerende til økonomistyring som er stærk både til tal og har teknisk snilde.

Jobbeskrivelse

Er du studerende med interesse for økonomistyring og it – så søg stillingen som student i Økonomiteamet i Danmarks Statistik.

Vi søger hjælp til en bred vifte af opgaver, der bl.a. omfatter følgende:

  • Bidrag til rapportering og økonomisk analyser af tilskudsprojekter.
  • Udvikling, klargøring og vedligeholdelse af Excel-baserede programmer og værktøjer.
  • Effektivisering og automatisering af driftsopgaver.
  • Bidrag til kvalitetssikring af data, datatræk og mindre rapporteringsopgaver fx i forbindelse med prognoser.
  • Bidrag til driften af Danmarks Statistisk tidsregistreringssystem, herunder understøttelse af produktoprettelse, adgangsstyring og besvarelser af henvendelser.
  • Oprettelse af tidsregistreringskoder i Navision Stat.
  • Kontrol af fakturaer.

Opgaveløsningen vil foregå i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere, og vil bestå af faste drift opgaver, ad hoc-opgaver og diverse projekter.

Kvalifikationer

Ved besættelse af stillingen lægger vi vægt på, at du:

  • Er bachelor- eller kandidatstuderende med interesse for tal, økonomi og offentlig forvaltning.
  • Er teknisk stærk og har et godt it-kendskab, især med indgående kendskab til Excel.
  • Gerne kendskab til analyseværktøjer for databaser, herunder VBA og SAS.
  • Kan arbejde selvstændigt og initiativrigt.
  • Er pligtopfyldende og engageret.
  • Kan indgå i et godt samarbejde med kollegaer i og uden for kontoret.

Du vil indgå i Danmarks Statistiks økonomiteam, der ledes af CFO’en og består yderligere af 9 engagerede medarbejdere. I kontoret indgår derudover Intern Service, Regnskab og HR, der er inkludere yderligere 15 medarbejdere. Du vil derudover indgå i virksomhedens studenternetværk.

Løn og ansættelse

Arbejdstiden er 15 timer pr. uge efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer i henhold til den gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK Stat samt OAO-S fællesoverenskomsten.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på en videregående uddannelse under hele ansættelsen. Stillingen er til besættelse i august med startdato efter aftale.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Katrine Houbak Hertel på tlf. 2371 1308 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. juni 2025.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark