Teamleder Sygeplejerske - Cura Pleje Hjemmepleje Hørsholm
Vil du lede og udvikle et stærkt team i hjemmeplejen – med faglighed, fællesskab og trivsel i centrum?
Har du ledelse i blodet – og lyst til at sætte dit aftryk på vores tværfaglige team i udvikling?
Vi søger en sygeplejerske til vores afdeling i Hørsholm, der brænder for at tage ansvar, samle medarbejdere og være med til at løfte både faglighed og arbejdsglæde i et allerede velfungerende team i vækst.?
Om Cura Pleje
Cura Pleje er en erfaren aktør i ældreplejen med drift i seks kommuner samt et botilbud for senhjerneskadede. Vi har siden 2003 skabt et solidt fagligt fundament, der gør os klar til at favne de forandringer og muligheder, som Ældreloven og den kommende sundhedsreform fører med sig.
Se hvad borgerne fortæller om os her
Om opgaven
Christina, som du afløser, er på vej videre til nye og spændende opgaver internt i organisationen. Det åbner nu muligheden for DIG – en sygeplejerske, der kender livet i hjemmeplejen og måske bærer på et endnu uprøvet, men tydeligt spirende lederpotentiale.
Som teamleder får du – i tæt samarbejde med dine to teamkoordinatorer – ansvaret for en veletableret medarbejdergruppe, fordelt på to teams. Vi arbejder tæt sammen med Hørsholm Kommune om implementeringen af den nye Ældrelov og har aktuelt et stærkt fokus på borgernær visitation samt integrationen af vores ergo- og fysioterapeuter i det daglige, tværfaglige samarbejde. Du får en central rolle i den fortsatte udvikling.
Cura Pleje står foran et nyt uddannelsesforløb for alle medarbejdere og ledere, som skal styrke den tværfaglige sammenhængskraft og evnen til at løfte flere og mere komplekse opgaver sammen – til gavn for borgerne. Det gælder også implementeringen af DigiRehab som støtte til hjemmetræning i helhedsplejen.
Som teamleder skal du videreføre de gode processer og styrke det tætte samarbejde med Hørsholm Kommune. Du har det daglige ledelsesansvar og er med til at sikre, at både faglighed og værdier udleves – hos borgerne og i samarbejdet internt.
Vi forventer, at opgaverne i fremtiden vil rumme flere sundhedslovsydelser og opgaver inden for den almene sygepleje – og vi er klar til at udvikle både kompetencer og ressourcer i takt med det.
Om organisationen
Du træder ind i en veldrevet og professionel organisation med klare visioner – og mulighed for at realisere dem. Vi prioriterer faglighed højt og er i gang med at styrke både vores stabsfunktioner og den ledelsesmæssige support, du som teamleder får. Samtidig investerer vi i kompetenceudvikling, som løfter både samarbejde og opgaveløsning på tværs af organisationen.
Vi arbejder med arbejdspladskultur med inspiration og metaforerne fra De Tre’s Det professionelle samarbejde, og vi har et fælles DNA, som på tværs af enhederne er bygget op af værdierne Cura (omsorg) tryghed og respekt.
Om dig
Du har hjemmeplejen under huden og kender til både de faglige, drifts- og personalemæssige hensyn, som skal balanceres i hverdagen for at lykkes sammen ude hos borgerne.
Du bærer værdierne uden på tøjet, du taler tingene op i stedet for ned, og du møder medarbejderne, kollegerne, samarbejdspartnerne og frem for alt borgerne i øjenhøjde og med tillid.
Du bidrager på tværs og ser det som en gave at få jævnlig 1:1-sparring med din leder, et ledernetværk, der aktivt engagerer sig i hinanden, og en organisation i ryggen, der kan noget særligt.
Du får
En attraktiv stilling i en organisation, der vokser
Medarbejdere, som både lykkes sammen i fællesskabet og ude hos borgerne
Kolleger, der bakker op, og hvor sparring altid er inden for rækkevidde
Muligheden for at arbejde med kompetenceudvikling, og ledelse
En lederuddannelse
Du har
En sundhedsfaglig autorisation som sygeplejerske
Erfaring fra hjemmeplejen
Lysten til at være leder
Kendskab til Nexus og flair for IT
Integritet, faglighed og værdier, som afspejles i din adfærd
Nysgerrig eller interesseret?
Du sender os din ansøgning til stillingen her.
Ring evt. til Anders Krauch, HR-konsulent, på telefon 81 82 64 69 for mere information om stillingen.