etjob.dk
København kommune Maskinmester

Teknisk Ingeniør til Bygherrestandarder - Københavns Ejendomme

Har du en teknisk baggrund og er passioneret omkring kvalitet i byggeriet? Har du interesse i tekniske bygherrestandarder og at arbejde med dem i praksis?

Københavns Ejendomme søger en ingeniør, maskinmester eller tilsvarende til Center for Vedligehold, Energi og Teknik, som bl.a. skal hjælpe vores byggeprojektledere i KEJD og i Byggeri København med omsætningen af vores tekniske bygherrestandarder med henblik på, at kommunens ejendomme kan driftes energirigtigt, med et godt indeklima og en høj oppetid.

I Københavns Ejendommes (KEJD) Center for Vedligehold, Energi og Teknik sætter vi krav til en række tekniske fag og er selv med til at planlægge tekniske renoveringer og rådgive vores byggeri på det tekniske område. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med eksterne rådgivere og projektledere såvel som interne aktører indenfor bl.a. IKT.

Udgangspunktet er at muliggøre en sikker ejendomsdrift hvad angår tekniske installationer, så bygningerne er sunde at bruge, teknisk bæredygtige samt at ejendommene kan driftes energirigtig.

Igennem en årrække har KEJD udarbejdet en række tekniske bygherrestandarder, som vi løbende videreudvikler og tilpasser. De tekniske bygherrestandarder er forankret bredt i enheden Energi og Innovation. Enheden arbejder også med teknik, energirenovering, energirigtig drift og miljø i KEJDs byggeprojekter. KEJD står overfor en øget indsats indenfor energirenovering i forhold til løft af energimærker, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med energirenoveringer.

Da kvaliteten og samhørigheden med hensyn til teknik i byggeriet er kernen i jobbet, er erfaring med commissioning i byggeriet eller lignende en fordel.

Dine arbejdsopgaver
Du skal være med til at omsætte Københavns Kommunes ambitioner indenfor kvalitet i byggeriet med udgangspunkt i de tekniske bygherrestandarder.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

  • Vejlede byggeprojektledere og eksterne rådgivere og entreprenører i forhold til KEJDs tekniske bygherrestandarder.
  • Understøtte planlægning og tilrettelæggelse af vedligehold i ide- og projekteringsfasen, samt renovering af tekniske installationer i samarbejde med byggeprojektledere med flere
  • Være med til at sikre, at byggeriets arbejde er udført og dokumenteret korrekt, herunder at udføre bygherretilsyn.

Din profil
Vi forestiller os, at du er engageret og har erfaring med kvalitet i byggeriet og tekniske installationer. Din baggrund forventes at være ingeniør, maskinmester eller tilsvarende.

Vi ser gerne, at du opfylder flere af følgende

  • Kendskab til tekniske anlæg, herunder ventilationsanlæg, varmecentraler og bygningsautomatik.
  • Erfaring med Molios beskrivelsesværktøjer.
  • Evner at tænke holistisk og tværfagligt i din opgaveløsning.
  • Interesse for energirigtig drift og energirenovering, herunder i forhold til løft af energimærker.
  • Erfaring med arbejde i en politisk styret organisation.

Herudover er det en forudsætning, at du kan håndtere flere bolde i luften og er god til at samarbejde samt kommunikere på tværs af faggrupper.

Om os
I KEJD har vi et stærkt fagligt hold, som bl.a. arbejder med bygningsstyring, energirigtig drift, tekniske bygherrestandarder m.m. Det tekniske område overlapper med vores arbejde med energi og miljø ift. kommunens ejendomme. Vi yder energisupport til det tekniske driftspersonale og gennemgår fjernvarme- og ventilationsanlæg med henblik på at fejlsøge og energioptimere Københavns Kommunes anlæg. Herudover forbereder vi energitiltag ift. bl.a. løft af energimærker.

Vi tilbyder

  • Et job i en organisation, der er i konstant udvikling og har fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitet, innovation og videndeling.
  • Højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder.
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer i et travlt og engageret team.
  • Fleksibel arbejdstid og selvstændig opgaveløsning.

Du bliver en del af et hold med stærke faglige profiler med forskelligartede uddannelsesbaggrunde. Vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af centret, KEJD og kommunen. Arbejdsstedet er på Borups Allé i København NV, ved Fuglebakken Station.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter kvalifikationer i overensstemmelse efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi har flekstidsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder. Frugtordning og adgang til motionslokale, yoga og massageordning.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Daniel Linderod på 29 40 70 72 eller enhedschef Lars Munch Reul på 23 67 09 38.

Søg via linket senest søndag den 9. november 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.