Teknisk profil til klimaneutrale bygninger

logo for Energiadministration

Har du teknisk viden, der kan udnyttes, så danske bygninger bliver klimaneutrale i 2050? Vil du være med til at drive og udvikle vores ordninger inden for energimærkning og tilskud til energiforbedringer af bygninger? Så er det måske dig, vi leder efter!

Velkommen til Enheden for Energineutrale bygninger Du bliver en del af en tværfaglig enhed, der arbejder med energimærkning af bygninger og udbetaling ud af tilskud til fremme af energieffektivisering i bygninger. Du indgår i samarbejdet omkring den tekniske behandling af sager om udbetaling af tilskud og kontrol med kvaliteten af energimærkningerne. Du får et tæt samarbejde med enhedens øvrige medarbejdere, som er sagsbehandlere, jurister og digitaliseringskonsulenter. Foruden dine nære kollegaer vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Esbjerg og i andre enheder i styrelsen.

I enheden værner vi om hinanden og vægter fagligheden og kollegaskabet højt. Vi har et uhøjtideligt miljø, hvor vi er gode til at grine sammen. Du vil opleve at få en vigtig rolle og være omgivet af sparringsparate kollegaer, som er gode til at turde udfordre hinanden, og vores måde at gøre tingene på i respekt for vores forskellige fagligheder. Vi forventer, at du vil indgå i vores fællesskab. Vi har fleksible arbejdstider og betalt frokostpause. Vores arbejdsform er en kombination af at mødes på kontoret, og efter grundig oplæring er der er mulighed for at arbejde hjemmefra, så hverdagen kan hænge sammen.

Om arbejdet i enheden siger din kommende kollega, Irene:

”Jeg oplever at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden, og der er et godt arbejdsmiljø. Som teknisk sagsbehandler i enheden er der god mulighed for faglig udvikling. Jeg kan anbefale at blive en del af teamet”

Hvad kan du forvente som tekniker i vores enhed? Hos os er der plads til både faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver i enheden omfatter bl.a.:

  • Teknisk sagsbehandling i energimærkningsordningen
  • Teknisk sagsbehandling i tilskudspuljer
  • Vejledning af borgere, virksomheder og myndigheder i ordningerne
  • Alsidige opgaver inden for de tekniske områder som ordningerne vedrører f.eks. Klimaskærm og tekniske installationer
  • Yde faglig sparring til kollegaer
  • Opdatering og udvikling af vores ordninger

Med udgangspunkt i din faglighed og erfaringer kan du indgå i vores arbejde med udvikling og digitalisering af vores faglige viden, systemer og processer herunder udstilling af data fra energimærkningsordningen. Så erfaring med f.eks. SQL-programmering eller Power-BI vil det være et plus.

Hvem søger vi? Der er flere veje til succes i stillingen, og vi lægger stor vægt på dine konkrete faglige og personlige kompetencer. Vi forestiller os, at du er uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, maskinmester, energikonsulent eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for energiforbrug i bygninger - eller er du nyuddannet med gåpåmod og lyst til at lære og kan se teknik i samspil med jura, administration og politik.

For at sikre et godt match, lægger vi særligt vægt på, at du kan nikke genkendende til flere af disse egenskaber:

  • Har teknisk forståelse inden for energiberegning af bygninger
  • Er struktureret, har øje for detaljen, er grundig af natur og kan levere resultater af høj kvalitet
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Nysgerrig med gode samarbejdsevner, både med fagfæller og tværfagligt
  • Klar på videndeling og faglig sparring, samt har masser af holdånd og godt humør

Vi forventer ikke, at du har kendskab til vores områder på forhånd. Du gennemgår et særlig tilrettelagt on-boardingprogram, der vil klæde dig på i forhold til dine opgaver. Men du skal være nysgerrig og interesseret i at lære samt villig til at bidrage bredt med dine kompetencer.

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning! Vi ser frem til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst i staten afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Ruth Severinsen på telefon +45 33 92 68 47 eller konstitueret kontorchef Sarah Videbæk Hundebøl på telefon +45 33 95 08 46.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har en personaleforening, der laver spændende arrangementer og giver dig mulighed for at være sammen med dine kolleger uden for jobbet. Ordningen er frivillig. Derudover har vi en kantine, hvor du kan abonnere på en fast frokostordning.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 3. juni 2025. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case-opgave og evt. en personlighedsanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Forventet startdato er den 1. august 2025, eller hurtigst muligt herefter.