Teknisk Servicemedarbejder - FM Ejendomscenter Nyborg
Har du lyst til et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du kommer til at gøre en forskel for både børn og voksne i hverdagen? Så er du måske vores nye kollega i FM Ejendomscenteret.
FM Ejendomscentret består af ca. 50 medarbejder, som er fordelt i tre distrikter.
Hos os handler det ikke kun om at vedligeholde bygninger – vi skaber rammerne for, at kommunens skoler, institutioner og andre bygninger fungerer bedst muligt. Du får base i Ørbæk, men kører ud til forskellige lokationer, alt efter hvor behovet er. Det betyder, at du kan se frem til en hverdag fyldt med variation, ansvar og masser af frisk luft.
Du bliver en del af et lille team i distrikt syd, der arbejder tæt sammen om at få hverdagen til at glide – og vi lover, at du aldrig kommer til at kede dig.
Vi tilbyder dig:
- En 37 timers stilling.
- Et alsidigt job med både planlagte og akutte opgaver.
- En hverdag, hvor dine praktiske evner virkelig kommer i spil – og hvor din indsats kan ses og mærkes.
- Et uformelt og godt arbejdsmiljø med plads til humor, samarbejde og udvikling.
- Mulighed for at bygge videre på din faglighed
Vi leder efter dig, der:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller lignende praktisk erfaring.
- Er selvstændig, men også god til at spille sammen med kolleger – og kan håndtere en hverdag med børn omkring dig.
- Har overblik, gåpåmod og en naturlig serviceindstilling.
- Er nysgerrig, opsøgende og kan strukturere dine opgaver.
- Har kørekort (kategori B) og et godt humør, der smitter.
Hos os bliver du en vigtig brik i hverdagen for mange mennesker.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte nedenstående:
- Leder Jan Mathiasen på tlf. 5159 9104
- Koordinator Kristian Hansen på tlf. 2422 8266
- Koordinator Rune Als Knudsen på tlf. 2046 3231
Ansøgningsfrist onsdag 8. oktober 2025
Samtaler forventes afholdes i uge 42
Tiltrædelse 1. december 2025
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.