etjob.dk
Sønderborg kommune Teknisk servicemedarbejder

Teknisk Servicemedarbejder - Sønderborg Kommune

Ejendomsservicetekniker / teknisk servicemedarbejder søges til Tangshave Bo- og aktivitetscenter
Vi søger en teknisk servicemedarbejder på Tangshave Plejecenter.
Stillingen er på fuld tid, den primære arbejdstid er i hverdagene mellem kl. 7-15. Der er tilkaldeordning, der inkluderer weekender og helligdage.

Vi søger efter en person med en passende faglig baggrund fx ejendomsservicetekniker, håndværker eller lignende der har givet dig en indsigt i bygningsdrift.

  • Du skal kunne deltage i efterlevelsen af årsplan for bygninger, inventar og udenomsarealer, rengøring, indkøb og depotstyring
  • Du skal kunne holde fokus på opgaverne, og få dem afsluttet korrekt, med behørig dokumentation.
  • Du skal kunne foretage drifts og vedligeholds opgaver
  • Du skal kunne samarbejde og koordinere med kollegaer og eksterne håndværkere
  • Du skal sammen med kolleger på området kunne varetage tilbudsindhentning inden for bygningsvedligehold
  • Du skal kunne assistere arbejdsmiljøorganisationen i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø

Vi forestiller os

  • At du kan kommunikere på en tillidsfuld konstruktiv måde.
  • At du kan varetage selvstændige projekter og kan køre dem helt i mål.
  • At du har kendskab til pc og mobiltelefon på brugerniveau.
  • At du har kendskab til drift og vedligehold af bygninger og tekniske installationer
  • At du er fleksibel og har mod på forandring
  • At du arbejder struktureret og kan skabe overblik og prioritere opgaver
  • At du kan være sparringspartner med kolleger og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere
  • At du kan samarbejde med mange forskellige fagligheder, hvor der kan være forskellige interessefelter

Vi tilbyder et job

  • Med engagerede og dynamiske kolleger, som altid står klar til at hjælpe
  • Hvor der er en positiv omgangstone
  • Hvor du har stor frihed under ansvar til at tilrettelægge din hverdag
  • Hvor din faglighed dagligt vil blive udfordret
  • Hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stor tillid til, at du selv kan tage ansvar for at løse dine opgaver, og du vil derfor have en stor grad af frihed og fleksibilitet i jobbet. Det giver masser af muligheder – men stiller også store krav.
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem KL og FOA.
Ved ansættelse vil vi bede om en offentlig straffeattest og børneattest.

Ansøgningsfrist: torsdag den 18. september 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes at afholdes tirsdag den 23. september 2025.

For yderligere oplysninger kan centerleder Betina S. Jørgensen kontaktes på tlf. 21294542

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

*Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.*

*Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.*

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk