Tilkaldevikar - Boligerne Kastanievej, Randers
Er du engageret, ansvarsbevidst og klar til at gøre en forskel i unge menneskers liv? Så er det måske dig, vi søger som tilkaldevikar på Boligerne Kastanievej – et helt nyt botilbud i Randers, hvor vi arbejder med hjertet og fagligheden i fokus. Dag- aften og weekend vagter · Kræver kørekort.
Er du engageret, ansvarsbevidst og klar til at gøre en forskel i unge menneskers liv? Så er det måske dig, vi søger som tilkaldevikar på Boligerne Kastanievej – et helt nyt botilbud i Randers, hvor vi arbejder med hjertet og fagligheden i fokus.
Om Boligerne Kastanievej
Vi er en del af Center for Levemiljøer og tilbyder §107- og §108a-pladser til unge mellem 18 og 35 år, der har kognitive udfordringer og ofte komorbiditet.
Vores pædagogiske tilgang bygger på KRAP og LA2 – med fokus på at støtte hver enkelt ung i at mestre sit eget liv ud fra de forudsætninger, de flytter ind med.
Om stillingen
Som tilkaldevikar bliver du en vigtig del af et engageret team, der skaber trygge, hjemlige rammer og hjælper de unge med at udvikle sig både personligt og socialt. Du får varierende arbejdsdage med opgaver som
- Støtte og guidning af de unge i daglige rutiner og aktiviteter.
- Facilitering af sociale og udviklende aktiviteter – både individuelt og i grupper.
- Planlægning og gennemførelse af indsatser, der understøtter den enkeltes udviklings- og uddannelsesplaner.
- Dokumentation i forhold til VUM-bestilling og øvrige opgaver.
Vi søger dig, der
- Har faglige relevant uddannelse eller flere års erfaring med målgruppen.
- Arbejder selvstændigt, men også trives i et tværfagligt samarbejde.
- Har et positivt mindset og evnen til at motivere og inspirere.
- Har kørekort (B).
- Er fleksibel og har lyst til at være en del af en fast tilknyttet vikargruppe.
- Det er en forudsætning at du kan arbejde både dag, aften og weekend i tidsrummet 7-23.
Vi tilbyder
- Muligheden for at være med fra starten i et helt nyt tilbud – de første beboere flytter ind i september.
- En meningsfuld rolle, hvor du får mulighed for at bidrage til, at unge mennesker når deres fulde potentiale.
- Et arbejdssted med fokus på trivsel, faglig sparring og udviklingsmuligheder.
Praktisk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Opstart: Hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Løbende – vi afholder samtaler, efterhånden som ansøgningerne kommer ind.
Vil du vide mere?
Kontakt Maibritt Bropleh, Afdelingsleder på mail randall05maibritt.holm.broplehskim@wagner.dkhicks.dksimmons-griffin.dkranders.dk