Timelærer i Jura ved UCL Socialrådgiveruddannelse
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en adjunkt/lektor-vikar til undervisning inden for det juridiske fagområde. Der er tale om en cirka 500timers stilling med tiltrædelse snarest muligt.
Socialrådgiveruddannelsen ved UCL udbydes i Odense og Vejle samt som net-baseret uddannelse i Odense. Ansættelsesstedet er uddannelsen i Odense.
Den primære opgave er undervisning og vejledning i det juridiske fagområde. Undervisningen gennemføres både som holdundervisning og som vejledning af hold og studiegrupper fysisk og virtuelt.
Undervisningen på uddannelsen tilrettelægges i tværfaglige teams. Den juridiske undervisning skal derfor ses i samspil med de øvrige faggruppers repræsentation på semesteret, således teamets undervisning som helhed opfylder studieordningens læringsmål.
Socialrådgiveruddannelsen består af faggrupperne Socialt arbejde, Psykologi, Samfundsfag og Jura. Den juridiske faggruppe består af fire jurister og samlet set dækker juragruppen hele det juridiske fagområde på socialrådgiveruddannelsen. Der er et tæt samarbejde i gruppen, og de øvrige undervisere står gerne til rådighed med sparring og vidensdeling.
Faglige kompetencer
Du er Cand.jur. eller Cand.soc.jur. og har en bred viden om og interesse for det juridiske område herunder især forvaltningsret og socialrettens kerneområder. Herudover ser vi gerne, at du har undervisningserfaring og erfaringer med at anvende jura i en socialrådgiverpraksis.
Om os
Socialrådgiveruddannelsen er organisatorisk placeret sammen med lærer- og pædagoguddannelsen i Området for Pædagogik og Samfund. Vi har fælles campus på Niels Bohrs Alle i Odense M.
Ansættelsen
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Den årlige arbejdstid kan maksimal være 500 timer. Du bliver ansat i henhold i henhold til Finansministeriets Cirkulære om timelønnet undervisning, og dit ansættelsessted bliver primært på Niels Bohrs Alle i Odense.
Yderligere oplysninger
Du kan på ucl.dk læse mere om Socialrådgiveruddannelsen og dens opbygning.
Du er ligeledes velkommen til at kontakte uddannelseschef Anders Nørgaard på mail annogarciacarlakristopher40@kelley-gonzalez.dkucl.dksmith-decker.dk.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag uploades via www.ucl.dk/job senest 11. august 2025.