Timelærer til Frisøruddannelse på HANSENBERG, Kolding
Brænder du for frisørfaget, og er du en dygtig formidler?
HANSENBERG søger lige nu en timelærer til frisøruddannelsen med tiltrædelse hurtigst muligt.
Jobbet
Som timelærer underviser du vores grundforløbs-, hovedforløbs- og skoleoplæringselever i praktiske og teoretiske fag på frisøruddannelsen. Derudover vil der være et enkelt psykologihold (E-niveau) på tandklinikassistentuddannelsen. Sammen med de øvrige undervisere er du med til at udvikle teamets undervisningsmaterialer. Det vil være en fordel, at du er struktureret, har kendskab til digitale platforme – samt at du er fleksibel.
Din profil
Du brænder for dit fag, og du har udpræget pædagogisk talent for at koble din teoretiske viden med det praktiske arbejde, så eleverne oplever undervisningen som motiverende og meningsfuld.
Du kan lide at arbejde med unge mennesker, og du har stor rummelighed i forhold til forskellige elevtyper. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt.
Dine kvalifikationer
- du er uddannet frisør og har mindst fem års relevant erhvervserfaring
- du er fuldt fortrolig med brugen af IT, og du bruger gerne digitale medier i undervisningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på cirka 15 timer om ugen fra august 2025 til og med december 2025. Som timelærer ansættes du i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskoler af 16. juni 2021. Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med relevante eksamensbeviser – så hurtigt, som muligt. Vi holder løbende samtaler, og stillingsopslaget bliver fjernet, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Julie Thoboe på waltermonicazfoxjut@armstrong.dkbarnes.dkhall-stephens.dkhansenberg.dk eller på telefon 6194 0496.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
*På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.
Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.
Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.*