etjob.dk
Roskilde kommune Sygeplejerske

Uddannelsesansvarlig Anæstesisygeplejerske - SUH Roskilde

Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske til anæstesiafsnittet i Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde

Da vores uddannelsesansvarlige har søgt nye udfordringer, søger vi en dynamisk og engageret uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske til en rigtig spændende stilling i anæstesiafsnittet i Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.

Dit job:

Stillingen rummer en bred vifte af uddannelsesmæssige opgaver indenfor specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje samt for det øvrige plejepersonale i afdelingen og indebærer:

  • Tilrettelæggelse af specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk regi, jf. Bekendtgørelsen af den nationale uddannelsesordning.

  • Koordinering af uddannelsesforløb for interne og eksterne anæstesikursister.

  • At være leder og superviser for vejledergruppen, herunder faglig og pædagogisk vejledning og opdatering, samt at være ansvarlig for afholdelse af faste møder og videregivelse af information.

  • Koordinering og udvikling af den pædagogiske praksis med fokus på special- og efteruddannelse indenfor det anæstesiologiske område.

  • Opgavevejledning ved den afsluttende skriftlige opgave for kursister i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

  • Videreudvikling af det gode læringsmiljø og den høje kvalitet i afdelingens uddannelsestilbud.

  • Planlægning og gennemførelse af undervisningstilbud til nye og erfarne sygeplejersker i afdelingen i samarbejde med oversygeplejersken, souschef og den kliniske sygeplejespecialist.

  • At indgå i uddannelsesfora og ad hoc-udvalg lokalt, regionalt og nationalt.

Vi søger:

En sygeplejerske med specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje med min. 2 års klinisk erfaring samt relevant pædagogisk videreuddannelse på kandidat-/masterniveau.

En anæstesisygeplejerske der:

  • Har undervisnings- og vejledererfaring.

  • Har indsigt i specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.

  • Kan overskue kompleksitet og demonstrere overblik i kliniske såvel som pædagogiske og organisatoriske processer.

  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt, innovativt og visionært.

  • Kan inspirere og samarbejde med andre i videreudviklingen af det gode læringsmiljø i afdelingen.

  • Har gode kommunikative egenskaber og kan anvende moderne informationsteknologi.

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en dynamisk og velfungerende afdeling med engagerede medarbejdere og samarbejdspartnere samt et rigtig godt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Et meget tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske på anæstesiafsnittet SUH, Køge, samt at blive en del af den meget velfungerende regionale pædagogiske arbejdsgruppe inden for anæstesiuddannelsen.

Et selvstændigt job med høj grad af indflydelse på eget funktionsområde og med store muligheder for at præge rammerne og retningen for uddannelses- og læringsmiljøerne i de respektive afsnit.

Stilling er berammet som en administrativ stilling 37 t/uge. Du planlægger selv dit kliniske arbejde i forhold til kursister og vejlederes behov.

Anæstesiafsnittets profil:

Vi er 30 anæstesisygeplejersker, 8 kursister, 2 social-og sundhedsassistenter, 1 klinisk sygeplejespecialist, 1 souschef og 1 oversygeplejerske på anæstesiafsnittet i Roskilde.

Vi arbejder med mange forskellige samarbejdspartnere og specialer. Vi yder anæstesi på 11 operationslejer, samt 3 dagkirurgiske lejer indenfor specialerne Gynækologi/Obstetrik, Urologi, Karkirurgi, Plastikkirurgi og Mammakirurgi. Vi har desuden en del eksterne funktioner, hvor vi også bedøver f.eks. i Kardiologisk Laboratorium, Øjenafdelingen, samt ved ECT og MR-scanninger.

Vi arbejder målrettet med vores kerneopgave, vores faglighed, vores arbejdsglæde, vores udvikling og forskning.

Vi arbejder med årshjul, så det hele året er synligt for personalegruppen, hvilke aktiviteter vi arbejder med.

Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital har afsnit både i Roskilde og Køge. Du ansættes i anæstesiafsnittet i Roskilde. I Roskilde er der udover anæstesiafsnit også operationsafsnit, dagkirurgisk afsnit, intensiv- og opvågningsafsnit.

Ansøgningsfrist: Fredag den 19. september 2025.

Samtaler vil finde sted løbende.

Yderligere oplysninger:

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til:

Chefsygeplejerske Grethe Bendixen: gbendsimpsoncoryyyork@regionsjaelland.dkblair.dksmith-yates.dk

Uddannelsesansvarlig SUH Køge: Charlotte Troels- Smith: ctogpageleejasonscampbell@ramirez-scott.dknelson.dkregionsjaelland.dkramirez.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her