etjob.dk
København kommune Uddannelsesleder

Uddannelsesleder til Socialrådgiveruddannelsen - KP

Vil du være med til at forme fremtidens socialrådgiveruddannelse som del af et lederteam og et fagligt miljø, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling vægter højt? Så er du måske vores nye uddannelsesleder ved Københavns Professionshøjskole. Vi opnormerer på medarbejder- og ledelsesfront og søger derfor en erfaren leder, der kan sætte retning for udviklingen af den nye uddannelse, og som motiveres af den daglige drift og opgaven med at understøtte et godt arbejdsmiljø.

Med den nye reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark går vi en spændende tid i møde med bedre rammer og øgede ressourcer til at udvikle og styrke socialrådgiveruddannelsen. Reformens politiske ambitioner er i høj grad i tråd med KP’s strategi, der har særligt fokus på praksisnære uddannelser, forpligtende fællesskaber, differentierede undervisningsformer, livslang læring og brobygning til ungdomsuddannelserne. Ambitioner der forudsætter stærke arbejdsfællesskaber og et tæt samarbejde ledelse og medarbejdere imellem.

Om jobbet
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, og hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i højsædet. Du vil få stor indflydelse på uddannelsens retning og arbejde med dedikerede underviserteams og partnere fra praksisfeltet. Vi søger en uddannelsesleder, der kan holde fokus på strategiske mål og samtidigt arbejde systematisk og struktureret med planlægning og daglige driftsopgaver uden at miste overblikket.

Som uddannelsesleder vil du få personaleansvar for cirka 25 undervisere. Du bliver samtidig en del af et engageret ledelsesteam, der med opnormeringen består af fire uddannelsesledere, en forskningsleder og en institutchef, som du refererer til. Du vil spille en central rolle i samarbejdet med undervisere, forløbsansvarlige, docenter, studerende, vores administration og aftagerfeltet for at sikre, at vi leverer uddannelser af højeste kvalitet.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • ledelse og facilitering af den faglige og pædagogiske udvikling
  • sikring af en stabil og effektiv drift af uddannelsesaktiviteter på grund- og videreuddannelsen
  • personaleledelse af undervisere og sikring af et godt arbejdsmiljø i en reformtid
  • samarbejde med undervisere, forløbsansvarlige og docenter om lektionsplaner og pædagogiske tiltag
  • inddragelse af de studerende i kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen
  • bidrag til strategisk udvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med vores omverden og den øvrige ledelse på KP.

Om dig
Vi søger dig, som:

  • har en stærk faglig baggrund; gerne med erfaring fra det sociale område
  • har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau; gerne suppleret med lederuddannelse
  • har ledelseserfaring; gerne men ikke nødvendigvis fra uddannelsessektoren
  • er passioneret omkring at skabe rammer for høj faglig kvalitet i undervisningen og uddannelsens drift
  • er dygtig til at samarbejde på tværs af faglige miljøer og i dialog med eksterne samarbejdspartnere
  • har lyst til at lede og understøtte den daglige drift samtidig med, at du har fokus på langsigtet udvikling
  • har blik for betydningen af engagement, trivsel og motivation hos medarbejdere og studerende.

Om Institut for Socialrådgiveruddannelse
Instituttet har et velintegreret og omfattende forsknings- og udviklingsmiljø, der har fokus på praksisnære og professionsrettede projekter med relevans for uddannelsen og for praksis. Derudover indgår vi i et tæt samarbejde med vores videreuddannelse, der bl.a. udbyder forskellige diplomuddannelser og rekvirerede forløb på det sociale område. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor engagementet i vores kerneopgave – at uddanne dygtige socialrådgivere – er stort! Vi er en fleksibel arbejdsplads med gode og meget dygtige kolleger og et stærkt og bredt arbejdsfællesskab.

Om KP
Du bliver en del af KP’s samlede ledelsesfællesskab. Sammen varetager vi én af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver, hvor vi ikke blot uddanner myndige fagprofessionelle, men også er med til at præge dagsordenerne for professionerne.

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores  6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som uddannelsesleder med start den 1. december 2025.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Helle Rode Johansen på tlf.: +45 51632690​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-09-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og 42. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen i perioden mellem uge 40 og 42.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.