etjob.dk
Greve kommune Socialpædagog

Udekørende Vejleder - Barselsvikariat og Fast Stilling i Greve Kommune

Brænder du for at arbejde med mennesker med psykiske og/eller kognitive udfordringer, og har du lyst til at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team? Så er du måske vores nye kollega i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) i Greve Kommune, når en af vores kollegaer går på pension og to andre kollegaer går på barsel.

Vi søger fagligt velfunderede og engagerede medarbejder, som har lyst til at arbejde med vejledningsforløb efter Servicelovens §§ 82b og 85.

Om os
PPV tilbyder støtte til voksne borgere i Greve Kommune, som lever med psykiske og/eller kognitive udfordringer samt sociale begrænsninger.
Vi arbejder målrettet for at skabe udvikling og mestring i borgernes hverdag, og vi tror på, at forandring sker bedst i borgerens eget miljø – derfor foregår vores arbejde på mange forskellige matrikler.

Om stillingen
Du bliver en vigtig del af vores team i PPV, hvor du vil fungere som udekørende vejleder. Her vil borgerens motivation og ressourcer være i centrum.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Individuelle vejledningsforløb
  • Støtte i hverdagsmestring (økonomi, posthåndtering, transporttræning, ADL, m.m.)
  • Dokumentation og opfølgning i henhold til mål fra VUM
  • Tværfagligt samarbejde

Vi forventer, at du:

  • Har relevant faglig baggrund
  • Er fagligt stærk og anvender relevante metoder og teorier i praksis
  • Har lyst til at reflektere over egen praksis og bidrage aktivt i faglige drøftelser med kollegaer
  • Er fleksibel og trives i en hverdag med forskellige typer af opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til både borgere og kollegaer
  • Kan formulere dig klart og præcist – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling i et team med stor faglig bredde
  • En hverdag med variation og fleksibilitet
  • Et uhøjtideligt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer faglig sparring og udvikling
  • Mulighed for at gøre en forskel i borgernes liv

Der er tre ledige stillinger – to barselsvikariater og en fast stilling, som ønskes besat hurtigst muligt. Barselsvikariaterne er til hhv. den 15/7 2026 og den 15/10 2026. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men der kan planlægges opgaver i tidsrummet kl. 08.00-20.00.
Samtalerne forventes afholdt den 21. og 24. oktober 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og fagområde. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Munk på tlf. 40716864 eller afdelingsleder Maria Standal på tlf. 23626812.

Her kan du læse mere om PPV: Klik her

Klik på linket her og hør mere om, hvordan det er at være pædagog i Greve Kommune og hør hvad de ansatte siger: Klik her