etjob.dk
Hørsholm kommune Folkeskolelærer

Udskolingslærer i Matematik, Idræt & Kultur - Vallerødskolen

Ambitiøs og dygtig matematik-, idræts- og kulturfagslærer til Vallerødskolen

Trives du godt blandt skolens ældste elever? Er du nysgerrig på, hvordan unge mennesker bedst muligt ser deres eget faglige og sociale potentiale, så er det netop dig, vi leder efter til vores skole.

Vallerødskolen er en 3-sporet skole med knap 600 elever, som ligger i et naturskønt område i Rungsted. Skolen er netop blevet gennemrenoveret og fremstår lys, venlig og med et skønt indeklima. Naturfagsområdet er blevet opgraderet, og det er nu tid til at få de gode rammer udfyldt med spændende og inddragende undervisning.

Hvad søger vi?:
Vi søger en lærer med ansættelse pr. 1. oktober 2025 (gerne før) som:

  1. kan undervise i matematik, historie, samfundsfag og idræt blandt de ældste elever.
  2. eventuelt kan undervise i et lokalt valgfag
  3. er fagligt engageret, ambitiøs og samarbejdsorienteret
  4. har fokus på læringsmiljøet, styr på sin klasserumsledelse og på elevernes trivsel
  5. kan se verdenen fra elevernes perspektiv, og er nysgerrig på egen praksis
  6. kan identificere sig med skolens værdier: Fællesskab – engagement – faglighed

Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling medmindre andet foretrækkes.

Hvad får du?:

Du får mulighed for at arbejde med andre dygtige udskolingslærere i fag- og årgangsteams. Du får ligeledes mulighed for at arbejde med motiverede og undervisningsparate elever og engagerede og interesserede forældre. Skolen er præget af høj faglighed samtidigt med et fokus på en fortsat høj grad af trivsel.

Du kommer til at indgå i samarbejdet på en stor, seriøs og sjov skole med mange gode kolleger og gode rammer. Se mere om skolen på https://www.facebook.com/vallerodskolenrungsted/

Vi har en meget fleksibel håndtering af arbejdstidsreglerne. Vi vægter samarbejde og medinddragelse højt, både på skolen og i kommunen, hvor en arbejdstidsaftale mellem den lokale lærerkreds og Hørsholm kommune er grundlaget for et godt og tæt samarbejde.

Hvis du er interesseret i at lære mere om, hvem vi er, så ring og få en snak eller aftal et møde og kom og besøg os.

Der er deadline for ansøgning fredag den 22. august 2025 kl. 12.00. Der vil afholdes løbende samtaler.

Løn forhandles i henhold til overenskomsten med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Mere viden:
Du er særdeles velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Timm Troest Hald eller udskolingsleder Sascha Kruse Viktor på 48490064.

Du kan ligeledes skrive til skolen på vallerod_nicolejohnsonskolemartincatherineashleyrogers@sharp.dkhorsholm.dkwalters.dkpollard.dk.

Søg sådan:
Brug linket ved siden af annoncen til at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning. Hørsholm Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.