Udskolingslærer i Matematik og Naturfag - Stokkebækskolen
Vi søger en lærer, der brænder for matematik og naturfag, og som kan træde ind i et skema i indeværende skoleår. Skemaet indeholder matematik, f/k, biologi og idræt. Du skal være et dedikeret teammedlem, være dygtig til klasseledelse, relationsdannelse og meget mere.
På Stokkebækskolen er du ikke alene
- Er du enig i, at børn gør det bedste, de kan?
- Er du en ivrig holdspiller, der vægter et tæt teamsamarbejde?
- Kan du begejstre vores elever, dine kolleger, forældre og er du selv begejstringsparat?
- Vil du være med til at styrke vores klassefællesskaber på Stokkebækskolen med din viden?
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så er det måske dig, der skal være den næste ”Stolte Stokkebækker”, der gør en markant forskel for vores dejlige elever?
Stillingen er placeret på afd. Gudme, hvor 4. til 9.årgang holder til.
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid med opstart pr. 1. december 2025 eller snarest derefter.
På Stokkebækskolen arbejder vi med at styrke vores mangfoldige læringsmiljøer. Dette gør vi gennem fokus på klassefællesskabet, således flere elever har mod på og mulighed for at være deltagende… og vi har et godt fundament at arbejde ud fra.
Det skal du vide om Stokkebækskolen:
Der er en stærk samarbejdskultur, et udviklingsorienteret personale og vi analyserer og reflekterer over praksis i ProfessionelleLæringsFællesskaber
Vi har tillid til hinanden og er nysgerrige på egen og andres praksis, så dørene står åbne indtil alle på Stokkebækskolen.
Det langsigtede arbejde med at skabe mangfoldige læringsmiljøer er godt i gang. Vi engagerer os alle i at skabe en skole, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Vi laver skole til de børn, vi har.
Skolebestyrelsen er engageret, og der er et stærkt samarbejde omkring den fortsatte udvikling af skolen.
Vi arbejder værdibaseret og skolens værdier er: Faglig ansvarlighed, Livsmod, Fællesskab og Gode relationer
Stokkebækskolen er en skole med 3 afdelinger. 0.-3.klasse er på afd. Hesselager og afd. Gudbjerg. 4.-9.klasse er på afd. Gudme. Vi er 410 elever og 50 ansatte
Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der henvises til skolens hjemmeside: www.stokkebaekskolen.aula.dk
Vi opfordrer til, at du kommer på besøg. Kontakt skoleleder, Søren Hansen, tlf. 29375418 eller viceskoleleder, Ole Bay Jensen på tlf. 51545801 for yderligere oplysninger om stillingen.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist/Ansættelsessamtaler/Tiltrædelse:
Ansøgningsfrist: D.23.10.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest muligt herefter.
Forventet tiltrædelse 1.december 2025.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.