Pædagogisk Afdelingsleder til Nyetableret Landsbyordning i Ulsted

Afdelingsleder, Offentlig / Offentlig sektor / Erfaren / pædagogisk ledelse / NEST / CPS / landsbyordning

Brænder du for ledelse, fællesskab og pædagogisk udvikling i et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole? Så er det måske dig, vi leder efter!

Ulsted Landsbyordning søger pr. 1/1 - 2026 eller snarest derefter en afdelingsleder med souscheffunktion på 37 timer.

Vi søger en engageret og pædagoguddannet afdelingsleder til vores børnehave og skole, som er en del af en nyetableret landsbyordning i 2025. Stillingen kombinerer ledelsesansvar i børnehaven med opgaver ind i skoledelen, og du bliver en central aktør i den pædagogiske og organisatoriske udvikling på tværs af institutionen. Vi er en ny landsbyordning, og en del af opgaven bliver at udvikle de fælles rammer og samarbejdsformer. Derudover håber vi at få vuggestuepladser tildelt i 2027.

Ulsted Landsbyordning er placeret på to matrikler, som ligger tæt på hinanden. På begge matrikler har vi fantastiske fysiske rammer både inde og ude med plads til mange forskellige aktiviteter. En styrke for os er vores fællesskab, som vi nyder og styrker gennem fælles arrangementer, ture og emneuger. Børnehaven Ulvereden har ca. 25 børn. Skolen har undervisning fra 0.-6. klasse og har samlet ca. 80 elever og 45 børn i DUS. Ulsted Landsbyordning har samlet 25 ansatte.

Vores størrelse og opbygning gør, at vi er tætte på børnene og hinanden, hvor vi arbejder sammen i professionelle læringsfællesskaber med fokus på et åbent og databaseret samarbejde med børnenes udvikling i fokus.

Vores kerneopgave er at skabe læring, trivsel og dannelse for alle vores børn. I børnehavedelen arbejder vi med NEST og i skoledelen er CPS en del af skolens hverdag. Dette sker med afsæt i Landsbyordningens værdier, ordensregler og handleplan for et trygt læringsmiljø, som tilsammen danner rammen for det pædagogiske og sociale fællesskab. Gennem disse arbejdes der målrettet på at skabe en hverdag præget af trivsel, respekt og ansvar, hvor alle børn og voksne føler sig trygge og en del af fællesskabet.

Vi har en aktiv og deltagende bestyrelse, en støtteforening og forældreråd for hver klasse og for børnehaven, som alle støtter op om udvikling af byens institution med alle børns trivsel og udvikling for øje.

  • Fastansættelse på 37 timer heraf ca. 8 timer i den daglige driftmed børnegruppen.
  • Professionelle kolleger: Arbejde sammen med engagerede og dygtige medarbejdere på tværs af skole, DUS og børnehave.
  • Ambitiøst arbejdsmiljø: Vi stræber efter høj trivsel og læring for alle børn og voksne, hvor åbenhed, kommunikation og psykologisk tryghed er nøgleord.
  • Udviklingsmuligheder: Vi er en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og fælles fodslag.
  • Ledelsesteam: Ledelsen i landsbyordningen består af skoleleder og afdelingsleder, som har et tæt samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling. I praksis er vi én ledelse, der er tæt på i dagligdagen med støtte og pædagogisk sparring.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse og personaleansvar
  • Motivere til høj faglig kvalitet og trivsel for børn og sparring med medarbejdere
  • Samarbejde med skoleleder og bidrage til den røde tråd i børns læring og udvikling 3-13 år
  • Koordinerende forløbsansvarlig samt deltage i tværfaglige møder og udviklingsprojekter
  • Bidrage til et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagog/socialpædagog og har erfaring med ledelse
  • Har en høj faglighed med pædagogisk indsigt og erfaring med børns udvikling, trivsel og læring
  • Kendskab til pædagogiske læreplaner og dagtilbudsloven
  • Struktureret og systematisk tilgang til opgaver og planlægning
  • Overblik og handlekraft i en kompleks hverdag
  • Erfaring med dokumentation, supervision, proces- og strategisk ledelse
  • Tænker helhedsorienteret, sætter retning og ser værdien i sammenhæng mellem dagtilbud og skole
  • Er tydelig, nærværende og har et hjerte, der banker for børns trivsel og udvikling
  • Brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, gerne erfaring med specialpædagogik, neuropædagogik og inkluderende læringsmiljøer.
  • Stærke samarbejdsevner – både internt i institutionen og med eksterne aktører
  • Kommunikative evner – tydelig, anerkendende og lyttende
  • Som menneske er du robust, humoristisk, positiv, selvstændig og loyal

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på drift og udvikling
  • En landsbyordning med tæt samarbejde og et fælles værdigrundlag; fællesskab, relation, udvikling
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Involvering og mulighed for at gøre en forskel for børn og familiers dagligdag
  • Et stærkt fællesskab med fokus på psykologisk tryghed
  • Fagligt samarbejde i og med nærområdet

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig

Du kan læse mere om, hvem vi er på på disse to hjemmesider, da vi er i proces med at samle begge - Skolens hjemmeside  og Børnehavens hjemmeside.

Aalborg Kommune ved Børn og Unge “Sammen om Stærke Fællesskaber”

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt:

For yderligere oplysninger om stillingen og inden ansøgning, opfordres du til at kontakte os samt komme forbi til et lille besøg på Ulsted Landsbyordning.

  • Kasper Bagnkop, skoleleder, tlf. 31 99 44 33
  • Søren Brix Kjelgaard, formand for bestyrelsen, tlf. 40 27 61 52

Praktiske oplysninger:

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest.

Lønnen: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Første samtale er torsdag d. 13. november og anden samtale er onsdag d. 19. november. 

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Lignende jobs

Se flere Afdelingsleder, Offentlig jobs i Aalborg eller hele Region Nordjylland