etjob.dk
Sønderborg kommune Faglærer

Underviser i Medarbejderudvikling hos EUC Syd

EUC Syd søger en underviser til afdelingen for medarbejderudvikling og konsulentarbejde med start 1. oktober eller snarest muligt.
Afdelingens kunder er private og offentlige virksomheder, som vi tilbyder organisations- og kompetenceudvikling inden for bl.a. kvalitet, kommunikation, samarbejde, arbejdsmiljø samt LEAN.
I samarbejde med kunden arbejder vi aktivt med at omsætte virksomhedens strategier til handling og sætte forandringsprocesser i gang blandt medarbejderne. 
Undervisningen er praksisnær og foregår oftest hos kunden med forløb tilrettet kundens behov og ønsker. Ligeledes kan undervisningen foregå som online undervisning.

Om EUC Syd
EUC Syd har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi er en erhvervsskole og gymnasie, der tilbyder et bredt udvalg af uddannelser, og vores mål er at uddanne dygtige og kompetente unge og voksne til fremtidens erhvervsliv og samfund.

Vores kendetegn er:

  • Mangfoldighed: Forskellighed er vores styrke
  • Innovation: Vi omsætter viden til vækst
  • Bæredygtighed: Vi tager ansvar for miljøet

EUC Syds værdigrundlag:

  • Jeg skaber tryghed gennem en åben og ordentlig dialog
  • Mit arbejde er præget af faglighed og engagement
  • Mit bidrag er loyalitet og respekt
  • Jeg anvender vores ressourcer med omtanke

Arbejdsområder
Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Undervisning af medarbejdere i blandt andet LEAN og kvalitetskurser
  • Undervisning inden for områderne arbejdsmiljø, ergonomi og konflikthåndtering
  • Udvikling af nye og eksisterende undervisningskoncepter
  • Tilrettelægning af kursusforløb i samarbejde med vores kunder
  • Administrative opgaver i forhold til kompetencemidler
  • Konsulent og opsøgende arbejde i forhold til at udbrede vores kursusaktiviteter.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen skal du enten have relevant undervisningserfaring eller erfaring fra produktionsvirksomheder.

Vi forventer at du:

  • Som underviser kan ”komme ud over kanten”
  • Er fortrolig med online undervisning og udnyttelse af digitale muligheder
  • Har kendskab til og interesse for medarbejderudvikling
  • Kan tilgodese kursister med forskellige forudsætninger
  • Er udadvendt og fleksibel
  • Er engageret og selvigangsættende
  • Har flair for administrative opgaver
  • Er mobil, da undervisningen kan foregå på skiftende adresser.

Vi tilbyder
Et udfordrende job i en selvstyrende afdeling med stor fokus på samarbejde, engagement og vidensdeling. Du vil blive en del af et stærkt team, som arbejder fleksibelt efter kundernes behov med base i Sønderborg.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.

Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mikkel Willerslev, mobilnr. 27590443.

Ansøgning
Ansøgningen med CV og relevante bilag sendes via vores hjemmeside:  https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/
Ansøgningsfrist: Senest mandag den 22. september 2025.

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.