Vagtplanlægger hos Nordfyns Kommune - Administrative Stillinger
Vi søger en vagtplanlægger, som også har administrative opgaver i en nyoprettet stilling til Botilbud Otterup og Nordfynsværkstedet.
- Har du stærke kompetencer inden for vagtplanlægning?
- Kan du balancere medarbejdernes individuelle ønsker til et godt arbejdsrul og samtidig sikre, at de rette kompetencer altid er til stede, så borgerne får den nødvendige støtte?
- Og har du de samarbejdsevner, der skal til for at lykkes med dette?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så håber vi på og glæder os til at modtage din ansøgning.
Som planlægger får du ansvaret for vagplanlægning af Botilbud Otterup og Nordfynsværkstedet. Afdelingerne har alle lokation i Otterup, hvor du også vil få din egen arbejdsstation tæt på medarbejdere og ledelse.
Vi er meget fleksible ift. arbejdstider, som ligger mandag til fredag i dagtimerne. Der kan tilbydes 37 timer om ugen, men dette planlægges i samarbejde med de to faglige ledere. Stillingen ønskes besat fra den 1. november 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Om os:
Vi er i gang med en omlægning af botilbudspladser og åbner et nyt døgndækket botilbud i Otterup fra den 1. februar 2026. Herefter består Botilbud Otterup af to afdelinger.
- Afdeling A på Bryggergården med 13 pladser
- Afdelingen B på Stadionvej med 10 pladser
Målgruppen er voksne borgere med moderat til svær medfødt hjerneskade og/eller udviklingshandicap med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne kan ligeledes have multiple funktionsnedsættelser samt immobilitet.
Der er i alt ca. 35 faste medarbejdere og 15 interne afløsere med forskellig faglig baggrund. Der er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og omsorgsmedarbejdere samt studerende.
Nordfynsværkstedet er et beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 103 og §104. Huset rummer pt. 47 borgere og 13 faste medarbejder med forskellig pæd. faglig baggrund, ligesom der er studerende og afløsere tilknyttet huset.
Det primære formål på Nordfynsværkstedet er at tilbyde borgerne et meningsfuldt beskæftigelsestilbud samt muligheden for at indgå i aktiviteter og et socialt fællesskab.
Fælles for alle tilbud er en anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogiske tilgang, hvor vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde hverdagsliv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.
Dine opgaver:
- Langtidsplanlægning og ressourcestyring – via udformning af vagtrul, der sikrer at dagens og fremtidens vagter er dækket med de rette medarbejderkompetencer
- Sikre sammenhæng mellem vagtplanlægning og drift, så borgerne får den mest optimale støtte i dagligdagen
- Samarbejde med medarbejdere og ledelse herom
- Hjælpe med at planlægge ferie, helligdage mv. under hensyntagen til ønsker og rammerne
- Vurdering af personalebehov ved opstået ændringer i forhold til det planlagte, herunder dækning af vagter ved sygdom og andet fravær
- Sikre afvikling af normtid, ferie, afspadsering, omsorgsdage m.m.
- Stå for alt registrering i KMD Opus Vagtplan og Simple Plan
- Løbende administrative arbejdsopgaver (ca. 5 timer ugentligt)
Hvem er du?
- Du er engageret, udadvendt og trives i dialogen med både ledere og medarbejdere.
- Du har erfaring med vagtplanlægning og gerne kendskab til vagtplanlægningssystemer KMD Opus og Simple Plan.
- Du kender til arbejdstidsregler og har let ved at sætte dig ind i lovgivning og overenskomster, som har betydning for vagtplanlægningen.
- Du kan samarbejde med øvrige vagtplanlæggere og ledelser i hele kommunen i forhold til at sikre en optimal vagtplanlægning, hvor overenskomster altid overholdes.
- Du arbejder struktureret, overholder deadlines og bevarer overblikket, så der sikres holdbare løsninger i planlægningen.
- Du er god til dialog og formidling af f.eks. arbejdstidsregler, overenskomster og konsekvenserne heraf for medarbejderne.
- Du trives med forandringer og vil gerne være med til at udvikle noget nyt.
Vi tilbyder:
- Grundig introduktion til dine kommende arbejdsopgaver
- Kursus ved KMD ift. vagplanssystemet
- En arbejdsplads med høj faglighed, medindflydelse og omsorg for hinanden
- En spændende arbejdsplads, der ikke er bange for nye initiativer og kreative løsninger
- En arbejdsplads i udvikling med plads til faglig fordybelse
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- En engageret ledelse tæt på din hverdag og som er interesseret i din udvikling og trivsel
- Tæt tværgående interesse-fællesskab og samarbejde med de andre vagtplanlæggere i Sundhed og Rehabilitering, hvor der altid er mulighed for faglig sparring
- God sundhedsordning.
Ansættelsesprocessen:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig leder:
- Faglig leder Nordfynsværkstedet, Jonna Juul, tlf. 20 16 86 39
- Faglig leder Botilbud Otterup, Malene Møller Hansen, tlf. 23 36 30 04
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet CV samt andre relevante bilag senest mandag den 22. september 2025.
Ansættelsessamtalerne afholdes fredag den 26. september 2025.
Vi arbejder i Nordfyns Kommune på at skabe den ”Attraktive Arbejdsplads”, og her kan du i linket bl.a. læse mere om personalepolitikken, MED-aftalen, arbejdsmiljø, sundhedsordning, medarbejdergrundlag og meget mere: https://www.nordfynskommune.dk/vores-kommune/job-i-nordfyns-kommune/en-attraktiv-arbejdsplads/
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på op til 37 timer.
Ansættelsessted: Bo og Beskæftigelse, Bryggerivej 20, 5450 Otterup.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.