Viceskoleleder til Glamsbjergskolen - Pædagogisk Ledelse
Brænder du for pædagogisk udvikling og stærke læringsmiljøer? Er du god til at få økonomi og drift til at spille sammen – og har du lyst til at være en del af et ambitiøst ledelsesteam? Så har vi en spændende stilling til dig.
Hos Glamsbjergskolen søger vi nemlig en ny viceskoleleder, der interesserer sig for både den administrative og den pædagogiske del af viceskolelederjobbet.
Hvem er vi Glamsbjergskolen er ikke bare en folkeskole – vi er en del af lokalsamfundets hjerteblod. Med ca. 400 elever fra 0. til 9. klasse, et dedikeret og ambitiøst personale samt en stærk lokal opbakning er vi stedet, hvor både børn og voksne udvikler sig.
I det kommende skoleår vil vi have særligt fokus på implementeringen af kvalitetsreformen, herunder juniormesterlære, som mange af vores elever har valgt.
Derudover er vi optaget af, hvordan vi kan understøtte mangfoldige læringsmiljøer for skolens elever.
På Glamsbjergskolen har vi fokus på kerneopgaven; vi fokuserer på at løfte det faglige niveau samt at skabe endnu bedre trivsel blandt skolen børn og unge.
Hvem er du Vi søger en viceskoleleder, som har en positiv tilgang til børn og voksne og kan bevare roen og overblikket i hektiske situationer.
Du har et stort engagement, og du er samarbejdsorienteret, fleksibel og villig til at tage ansvar.
Lederprofil
Derudover er vores ønsker til dig som kommende viceskoleleder, at du:
- Er læreruddannet og som minimum er påbegyndt relevant lederuddannelse
- Har interesse og indsigt i budgetter og økonomi
- Er visionær og pædagogisk stærkt funderet
- Er præget af robusthed, vedholdenhed og livsglæde
- Administrativt står for vikardækning, skemalægning og prøveafvikling
- Har lyst til at ideudvikle og sparre med ledelseskollegaer
- Har drive og vilje til at udvikle og kvalitetssikre.
Skolens ledelsesteam består en af skoleleder, en viceskoleleder og afdelingsleder for indskoling og SFO.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på fuldtid og med tiltrædelse pr. 1. oktober 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere Tag kontakte til vores skoleleder Mette Runge på tlf. 64 74 78 52, hvis du vil vide mere om dette job.
Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dkog Glamsbjergskolen på www.glamsbjergskolen.dk.
Ansøgningsfristen er den 24. august 2025, og vi forventer at holde samtaler den 27. august.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.