Vikar Lærer: Dansk og Håndværk/Design - Herskind Skole
Vikariat med dansk i indskolingen og håndværk og design
Da vi mangler en af vores kolleger i en periode søger vi en uddannet lærer til et vikariat indeholdende dansk og klasselærerfunktion i 1. klasse samt håndværk og design på mellemtrin og i udskolingen. Vikariatet er begivenhedsbestemt, men antages at have en varighed på mellem 3 og 6 måneder.
Herskind Skole og Børnehus er kendetegnet ved at have en lokal forankring i et aktivt lokalsamfund, en høj faglighed, relationskompetente medarbejdere og en inkluderende tilgang til alle børn. Vi samarbejder med førende uddannelsesforskere på at udvikle personalets relationskompetence og med veje til mindre skæld ud i landsbyordningen.
Vi vægter samarbejde omkring klasser og i team meget højt, og søger en holdspiller der ved, at det vi kan sammen, er mere end det vi kan hver for sig. Vi tilbyder bl.a. gode forberedelsesfaciliteter, en høj grad af fleksibilitet og en flok engagerede kolleger med godt humør og højt til loftet.
Vi søger en lærer, der brænder for sine fag, og som også kan blive en aktiv medspiller i udviklingen af det fællesskab, som skole og børnehus udgør.
Skoledelen har lige nu ca. 220 elever fra 0.-9. klassetrin, vuggestuen har 25 børn og børnehaven har 70 børn. Vi har desuden egen SFO og klub på matriklen.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Kontakt skoleleder Kasper Jensen, telefon 30 53 83 32, mail kasper.jensenredwardsrpatel@brown-cole.dkskanderborg.dkskinner.dkshaw.dk eller viceskoleleder Mathilde Nørmølle, telefon 24 87 57 03, mail jamesandersonmauricespencerrgarciamathilde.normolle@skanderborg.dkblackburn.dkavila.dk., hvis du har yderligere spørgsmål.
Vi søger en der kan starte hurtigst muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende. Sidste frist for ansøgning er: 1. oktober 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Børn, personale og ledelse på Herskind Skole og Børnehus
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.