etjob.dk
Jammerbugt kommune Økonomiassistent

Virksomhedsassistent hos Agillix - Økonomisk Strategi

Har du en skarp analytisk sans, et godt forretningsblik og en interesse for økonomistyring? Og brænder du for at arbejde med tal, budgetter og kundekontakt? Så har du nu mulighed for at blive en del af en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder.

Vi leder efter en erfaren virksomhedsassistent, der brænder for at arbejde med økonomiopgaver for kunder – og som samtidig har lyst til at udfordre den traditionelle måde at gøre tingene på. I Agillix arbejder vi for at skabe værdi for vores kunder ved at tænke nyt, finde smartere løsninger og sikre en stærk økonomisk fremtid for deres forretning.

Vi adskiller os fra det klassiske revisionshus med en bredere rådgivningsprofil, der gør, at vi kan hjælpe hele vejen rundt om kundernes forretning – fra regnskaber til strategier, digitalisering til produktionsrådgivning og meget mere. Du vi derfor hurtigt få mulighed for at udvide din ekspertise og prøver kræfter med netop det, der interesserer dig.

Din hverdag hos os

Som virksomhedsassistent får du en central rolle i vores afdeling, Strategi | Virksomhedsledelse, hvor du arbejder tæt sammen med kundens virksomhedsrådgiver om at skabe de bedste økonomiske løsninger for kundens forretning. Afhængigt af din erfaring kan du få ansvaret for din egen kundeportefølje – men uanset hvad bliver du en vigtig del af teamet.

Dine opgaver kan spænde over:

  • Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgninger
  • Driftsgrenanalyser og driftsoverslag
  • Implementering af digitale løsninger
  • Tværfagligt samarbejde i Agillix for at sikre den bedste rådgivning til kunderne

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomistyring, jordbrugsteknolog eller lignende. Du har erfaring med budgettering og en analytisk tilgang til dit arbejde. Du arbejder selvstændigt, men trives også i tæt samarbejde med kolleger og kunder. Det er en fordel, hvis du har landbrugskendskab enten fra tidligere stillinger eller fra dit privatliv.

Til gengæld...

Får du en fleksibel og udfordrende stilling, hvor der er plads til store og små ambitioner, at videreuddanne sig eller dygtiggøre sig på samme niveau. Og der er plads til fritid og familie. Der vil være højsæson i foråret, hvor vi giver den en ekstra skalle, mens efteråret byder på masser af frihed og opladning. Vi hjælper dog hinanden og får det til at fungere for den enkelte.

Søg stillingen

Lyder stillingen som noget for dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning – vi holder samtaler løbende, og jobopslaget nedtages når vi har fundet den rette kandidat. Ønsker du mere information om stillingen er velkommen til at kontakte Head of Talent Acquisition Karoline Kjærager Thomsen på 96241758/21212677.

Om Agillix

Du bliver en del af en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder med tæt på 500 medarbejdere, som sammen servicerer over 9000 kunder. Vi adskiller os fra det klassiske revisionshus med en bredere rådgivningsprofil, der gør, at vi kan hjælpe hele vejen rundt om kundernes forretning – fra økonomi til jura, digitalisering til miljø og meget mere. Du vil hurtigt få mulighed for at udvide din ekspertise og blive en betroet rådgiver i en branche med stor betydning for den danske økonomi.