Kære pædagog
Vi kunne have startet med at fortælle om vores høje faglighed, stærke værdier, faglige refleksion og naturskønne omgivelser, for ja – det hele er her. Men i bund og grund består hverdagen hos os af samværet med børn. Rigtige levende børn med sår på knæene, løbenæser, store følelser, forsvundne sko og huer, krav om gentagelser af den samme sang et utal af gange, spontane grin og kram, konflikter og masser af de små betydningsfulde øjeblikke, der betyder rigtig meget.
Det vigtigste hos os er at sikre, at alle børnene bliver set og mødt af os voksne.
At vi får skabt en god stemning – også på de dage, hvor planen skrider lidt, og alt går lidt for stærkt.
At børnene får gode fælles oplevelser gennem bøger, natur, fordybede aktiviteter og masser af leg.
Vi søger to pædagoger, som vil være vores nye kolleger i enten Frugthavens vuggestue eller børnehave.
Hos os vil du møde børn, som indimellem kan få det svært i de rammer, vi får skabt, og som derfor får brug for de ekstra omsorgsfulde, tydelige og tålmodige voksne.
Du vil møde forældre, som af og til kommer til at sige noget lidt surt på vej ud af garderoben om morgenen, og som har brug for netop det smil, der kan gøre hele forskellen på vejen til endnu en arbejdsdag. Heldigvis møder vi mest forældre, der bakker op om os og påskønner det store arbejde, vi laver med deres børn.
Du vil blive del af en kollegagruppe med et aldersspænd fra 18 – 70 år, som både gerne vil hinanden og et godt grin.
Vi har travlt, men vi har også ambitioner.
Vi vil rigtig gerne være et sted, hvor:
* faglighed er noget, vi bygger sammen
* refleksion er noget, der giver mening i praksis
* det er sjovt og lærerigt at være medarbejder
* det er rart, trygt og udviklende at være menneske – både som barn og voksen.
Vi søger dig, der:
* har lyst til at være tæt på børnene – også når det er lidt rodet
* kan se værdien i de små øjeblikke
* vil bidrage til en positiv stemning i hverdagen
* har mod på at være med til at understøtte og udvikle en fælles faglig kultur.
Vi lover ikke perfekte dage.
Men vi lover meningsfulde dage, hvor dit pædagogiske arbejde betyder noget og gør en forskel.
Lyder det som et sted for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Fredensborg kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagog jobs i Fredensborg eller Region Hovedstaden.
Oprettet 10 februar og udløber 28 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Carol Lee Bay lisarushcklbjesse76@fredensborgwebster-smithhilljohnson.dk +4540146469
Lignende jobs
Pædagog til fagligt og ressourcestærkt hus
Lillevang skole søger pædagog til skole og fritid
Lillerød Børnehus søger engagerede pædagoger til vuggestue og børnehave