Kirke- og kulturmedarbejder til Hasseris kirke, Aalborg

ReQruiting ApS logoSognehjælper · Aalborg ·
ReQruiting ApS / Ufaglært / formidling / børnearbejde / ungdomsarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Kirke- og kulturmedarbejder til Hasseris kirke

En stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Hasseris Kirke, Hasseris Sogn er ledig pr. 1/4  2026.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder, der elsker at formidle – især til børn, unge og deres familier – og som samtidig har blik for de mange fællesskaber, der holder vores sogn levende.

Tiltrædelse: 1. april 2026 (eller efter aftale)

HVEM ER VI?

Hasseris Kirke er et sted fyldt af liv, hvor der er mennesker i huset hele ugen, og hvor vi bestræber os på at tilbyde noget for alle i sognet: Der synges med sognets mindste til baby- og legestuesalmesang, vi møder minikonfirmander og 6–8 store konfirmandhold med nysgerrighed, åbenhed og glæde, og mange har glæde af ældreklubben Kontaktklubben, sangaktiviteter, foredrag, koncerter og meget mere.

Hasseris Sogn er et stort og velfungerende forstadssogn til Aalborg med ca. 12.000 indbyggere, mange børnefamilier og også en stor ældregruppe – og med et højt aktivitetsniveau. Hasseris kirke har 4 præster, 2 organister, daglig leder og kordegn, 3 kirketjenere og en vokal- og musikgruppe. Der er et godt arbejdsmiljø og stor indbyrdes tillid.

STILLINGEN – KORT FORTALT
Menighedsrådet har de seneste år haft en deltidsansat til småbørnsaktiviteter, men har nu brug for en medarbejder med bredere profil, der kan tage ansvar, være tovholder, arbejde selvstændigt, og samtidig være en tydelig medspiller i samarbejdet med menighedsrådet, præster, frivillige og resten af personalegruppen.

DINE OPGAVER

1) Børn, unge og familier

  • Tovholder på minikonfirmandundervisning og støtte til konfirmandundervisning.
  • Medvirke til og udvikle aktiviteter/gudstjenesteformer for børn, unge og familier – fx vores børnegudstjenester/forløb (bl.a. “Kirke for småfolk”) og ungdomsgudstjenester (“DiveIn”).
  • Vedligeholde og udvikle kontakten til sognet: skoler, institutioner og børnehaver (inkl. højtidsbesøg i kirken).
  • Deltage med aktiviteter i gudstjenester, bl.a. juleaftensdag i forbindelse med vores populære krybbespil.

2) Kommunikation og SoMe (skriftligt + mundtligt)

  • Varetage kirkens kommunikation på Facebook/Instagram – meget gerne også med video (fx stories/reels)
  • Opdatere hjemmeside, lave program/flyers/posters og tage kontakt til lokale medier/presse.
  • Sikre, at det, vi gør i kirken, også bliver set i sognet.

3) Fællesskab og frivillige

  • Arbejde med relationsopbygning og løbende kontakt til frivillige – og bidrage til at udvikle nye initiativer og tiltrække nye kræfter.
  • Iværksætte/understøtte arrangementer og temadage, som styrker fællesskabet omkring kirken.

4) Samarbejde og koordinering

  • Deltage i ugentligt personalemøde samt i relevante udvalg (fx børne/unge-udvalg og medieudvalg).
  • Være en dynamisk samarbejdspartner, der både kan få idéer og gøre dem til virkelighed.
  • Arbejdsplads i kirken og mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

VI FORVENTER, AT DU…

  • Elsker at formidle til børn, unge og familier – og også har lyst til at arbejde med sognets øvrige fællesskaber.
  • Er godt funderet i kirkens liv og den kristne tro og kan formidle i øjenhøjde.
  • Har relevant kompetence/erfaring inden for pædagogik/formidling.
  • Trives med selvstændighed og ansvar: du kan være tovholder, skabe overblik og få aftaler til at holde.
  • Har kommunikations- og SoMe-kompetencer både skriftligt og mundtligt..
  • Er dynamisk og idérig og har lyst til at udvikle nye initiativer sammen med os.
  • Er fleksibel ift. arbejdstider (aftener/weekender forekommer).

VI TILBYDER…

  • En arbejdsplads med høj aktivitet, gode samarbejdsrelationer og en kultur med sparring på tværs af faggrupper.
  • En stilling med stor kontaktflade og mulighed for at præge især børne-/ungearbejdet, kommunikationen og fællesskabet omkring kirken.

Læs mere om os på hasseriskirke.dk

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. 433.852,69 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. –491.153,84 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.974,83 kr. (nutidskroner). 

OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Gert Husum, tlf: 41 11 18 32, sognepræst Rune Thomassen på tlf: 40 13 80 70 eller daglig leder Susanne B. Pedersen, tlf;: 29 11 42 98

Ansøg via "Søg dette job" knap.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22/2 2026

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 3/3 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere sognehjælper jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 30 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Hasseris kirke Kontor hasseris.sognozhangfrankannabriansweeney@garcia-rosaleskmramirez.dk +4596346500

Lignende jobs