Pædagogisk Personale søges til Klax Børnehave i Kolding
Pædagog / Klax ApS / Uddannelse / pædagogik / børn / sprogstimulering / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 25.000 - 35.000 kr/md
I Klax brænder vi for at skabe de bedste læringsbetingelser for børnene, og vi søger pædagogisk personale, som ønsker at være med til at arbejde med Klax-pædagogikken. Vi arbejder ud fra de pædagogiske læringsmål med nye og innovative tilgange igennem legen og den legende læring. Med udgangspunkt i Klax’ 5 læringsområder Musik, Krop og bevægelse, Natur og science, Sprog og samfund samt Kunst og æstetik har vi fokus på det enkelte barns udvikling og læring i det sociale fællesskab.
I Klax er der en parathed til at omsætte en pædagogik, der er udviklet over en lang periode med det bedste fra international forskning. At sætte sig ind i metoderne og værktøjerne kræver, at man vil udvikle sig fagligt. Vi understøtter med undervisning i Klax-metoder og -pædagogik.
Til vores børnehaveafdeling i Kolding søges 1 medhjælper/pau og 1 pædagog. Desuden søger vi endnu en dygtig medhjælper/pau til vuggestuen.
Du skal
· Være nysgerrig på at lære nye pædagogiske metoder og værktøjer at kende og kan se dig selv være med til at udmønte Klax-pædagogikken i en dansk kontekst.
· Have viden om og interesse i at arbejde med sprogstimulering og 2-sprogede børn, herunder respekt for og forståelse for mangfoldige kulturer
· Trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig have stor glæde i at være en del af et team, hvor alle bliver stærkere når vi hver især løfter vores del
· Have lyst til og mod på at starte noget op (næsten) fra bunden med de udfordringer og glæder, der er forbundet med det
· Have en stærk faglig profil som du kan smitte med glæden for fx science & natur, motorik, legekultur, kunst eller musik
Du bliver
· En del af et børnehaveteam, som starter forfra. Ved din opstart er der ca. 10 børn, men vi forventer at vokse til 66 børn
· En del af et hus med et stærkt vuggestueteam, som vokser
· En del af et større netværk bestående af pædagogisk personale i Greve, Frederiksberg, Niedersachsen og Berlin
· Medskaber af en moderne og dynamisk pædagogik, stærkt inspireret af børnenes spor
Om os
· Vi har Koldings bedste placering med gåafstand til Marielund, legepark, banegård, havn, gågaden og slottet
· Vi er funktionsopdelt og aldersopdelt
· Vi arbejder struktureret, men med udgangspunkt i børnenes interesser
· Vi deler hus med et plejehjem, som vi synger og leger med hver 14. dag
Pædagogstilling børnehave 37 t/uge med tiltrædelse 1/1 2026 eller hurtigst muligt.
Pau/medhjæperstilling i henholdsvis børnehave eller vuggestue med tiltrædelse 1/2 2026 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Spia og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler, efterhånden som ansøgningerne kommer ind. Vi ser frem til at høre mere om dig og fortælle mere om Klax og vores tilbud.
Du kan søge jobbet ved at sende din ansøgning til jobs@klax.dk
Jobbet er i Region Syddanmark i Kolding kommune, se flere Pædagog jobs i Kolding eller Region Syddanmark
Oprettet 17 december og udløber 11 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorte Meldgaard dortemeldgaardjoseph21tbennettadam25@pricepowellroyklax-online.de +491622101129 / Lea Steengaard leasteengaardbrandon85ecantrellbarbara88@richardsonwyattwoodsklax.dk +4593404535
Lignende jobs