Klinisk afsnitskoordinator søges – Forberedelse & Opvågning, Aalborg

Region Nordjylland logoSygeplejerske · Aalborg ·
Region Nordjylland / Hospital / Sundhed / koordination / patientforløb / ledelse / Fuldtid / Fuldtid

Har du flair for og lyst til at arbejde med koordinering af patient-flow samt koordinering af den daglige drift i et af hospitalets største afsnit. Så leder vi efter dig, der kan arbejde selvstændigt, som gerne vil have medindflydelse, der kan samarbejde på tværs og være med til at skabe sammenhængende patientforløb samt udvikling af sygeplejefagligheden.

Hvad vil det sige at være klinisk afsnitskoordinator i Forberedelse og Opvågning?
Du vil i samarbejde med den nuværende kliniske afsnitskoordinator og de ledende oversygeplejersker få medansvaret for afsnittets daglige kliniske drift i kraft af planlægning, prioritering og koordinering.
Du skal medvirke i implementeringen af nye arbejdsgange, og samtidig holde styr på fremdriften i igangværende tiltag. Du varetager selvstændige ansvarsområder og vil, i fravær af den ledende oversygeplejerske, varetage den daglige ledelse og koordinering.
Du er med til at udvikle og implementere sygepleje- og behandlingsmæssige tiltag, der understøtter patientforløb med fokus på patientsikkerhed og kvalitet samtidigt med øje for at flow er alt afgørende for Forberedelse og Opvågningens rolle på hospitalet.
Det vil være en hverdag med stor omskiftelighed, som kræver prioritering. Derfor er én af de vigtigste kompetencer i jobbet at kunne bevare overblikket over de mange opgaver, og samtidig synes, at højt tempo og flow giver energi.
Arbejdstiden vil overvejende være i dagtid med begrænset deltagelse i vagt og weekendarbejde.

Om dig

  • Du har erfaring med koordinerende opgaver relateret til patientforløb.
  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst – også i lederens fravær – og formår at træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd inden for aftalte rammer.
  • Du bidrager positivt til arbejdsmiljøet i en hverdag med stor tværfaglig kompleksitet.
  • Du kommunikerer klart og anerkendende, også når det bliver svært.
  • Du er en loyal sparringspartner for de ledende oversygeplejersker.
  • Du har lyst til og mod på at deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde med henblik på at sikre kvalitet, helhed og optimal ressourceudnyttelse.
  • Du er nysgerrig, nytænkende og har en positiv tilgang til forandringsprocesser.
  • Du ser potentiale i en stor personalegruppe med mange forskellige kompetencer.
  • Du har flere års erfaring som sygeplejerske, og har interesse og forståelse for organisatoriske forhold.

Vi tilbyder
En afdeling i vækst med en stor samarbejdsflade ud i huset. Vi har et højt patient-flow, godt arbejdsmiljø og godt fællesskab. Vi prioriterer udvikling, og mulighed for læring af kompleks sygepleje. Herudover får du mulighed for:

  • At få medindflydelse på planlægningen af dine arbejdsopgaver.
  • At udvikle og afprøve dine lederegenskaber.
  • At kombinere funktionen som klinisk afsnitskoordinator med at være i den direkte patientpleje.
  • Et afsnit, hvor kvalitetsarbejde og udvikling har høj prioritet.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af mulighed for høj grad af selvstændighed samtidigt med et nært kollegialt samarbejde.
  • Et afsnit med en høj tværfaglig uddannelsesaktivitet.
  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Samtidig får du mulighed for selv at være med til at definere funktionen.

Om Forberedelse og Opvågningen (F&O)
Sygeplejeopgaverne er komplekse, og kan knytte sig til såvel præ- som postoperativ behandling. Nogle patienter kommer til intensiv observation og pleje i det første døgn. Andre patienter modtages og hjemsendes i F&O med de sygeplejeopgaver, der følger med det. Vi tager hånd om alt fra børn til voksne, ellers raske eller multisyge patienter.
Vi er godt i gang med at flytte ud i Hospitalsbyen, hvor sengekapaciteten øges til 96 senge, med plads til mere forberedelse og dagkirurgi. I den fremtidige F&O vil personalet i samarbejde med stamafdelings sygeplejersker varetage hele operationsforløbet, fra forberedelse til hjemsendelse. Arbejdsgangene skal udvikles i samarbejde med stamafdelingerne for at fremtidssikre drift af operationsgangen i Hospitalsbyen.
Vi arbejder derfor i en meget omskiftelig hverdag, men med et miljø, hvor der er mulighed for at du kan sætte dit eget præg.
Kontakt ledende oversygeplejerske Christina Stensborg Hostrup på telefon  20865041,  mail chstcervanteskennethwshea@rnburnettmanning.dk eller ledende oversygeplejerske Kate Gravesen Andersen på telefon 41467519, mail kagra@rn.dk
Praktisk Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (læs mere: Byg hospitalsbyen) Du vil derfor blive ansat med to tjenestesteder på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22 9000 Aalborg og med tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup, idet der også i en årrække vil været et F&O afsnit på Hobrovej. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Stillingen er på fuldtid. Man forventer deltagelse i vagter i mindre omfang for derved at bevare de faglige kompetencer samt indblik i afdelingens døgnrytme.

***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 22 februar og udløber 11 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Christina Stensborg Hostrup +4520865041

Lignende jobs