Klinisk sygeplejespecialist i Køge/Roskilde
Vil du være med til at udvikle fremtidens akutsygepleje?
Akutafdelingen i Køge og Roskilde søger en klinisk sygeplejespecialist med kandidatuddannelse, som vil være med til at styrke kvalitet, udvikling og vidensbaseret praksis i det akutte patientforløb.
Stillingerne er kombinationsstillinger med både klinisk arbejde og ansvar for udviklings-, undervisnings- og forskningsopgaver.
Den del af afdelingen der ligger i Roskilde flytter i efteråret 2027 til Køge, hvor vi samles i nye rammer på Sjællands Universitetshospital.
Stillingerne er på fuld tid.
Om funktionen som klinisk sygeplejespecialist
Som klinisk sygeplejespecialist arbejder du på et avanceret fagligt niveau med afsæt i en kandidatuddannelse. Dit primære virke er i den kliniske praksis tæt på patienterne, hvor du bidrager til høj kvalitet i pleje og behandling.
Med din faglige fordybelse har du samtidig en central rolle i udviklings- og forskningsrelaterede opgaver. Du arbejder systematisk med at udvikle sygeplejen, og det forventes, at du dokumenterer og formidler dit arbejde – herunder med henblik på videndeling og eventuel publicering.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske med relevant kandidatuddannelse (cand.cur., cand.scient.san eller tilsvarende)
- Har solid klinisk erfaring – gerne fra akutmodtagelse, intensiv, medicinsk eller kirurgisk speciale
- Har lyst til at arbejde i et speciale med højt tempo, kompleksitet og uforudsigelighed
- Har interesse for at udvikle og kvalificere akutsygeplejen med afsæt i evidens og kliniske behov
- Kan varetage rollen som KKU, Koordinerende Klinisk Underviser for sygeplejestuderende
- Har stærke pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig skabe følgeskab i udviklingsprocesser
- Har blik for kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb
- Er nysgerrig, initiativrig og trives i en organisation i udvikling
Din funktion
Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i at udvikle og kvalificere sygeplejen i akutafdelingen.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Understøtte og udvikle klinisk praksis i et miljø med høj patientgennemstrømning
- Arbejde systematisk med kvalitet, patientsikkerhed og forbedringstiltag
- Identificere udviklingsområder og omsætte viden til konkrete ændringer i praksis
- Bidrage til opbygning af afdelingens forsknings- og udviklingsarbejde
- Planlægge og gennemføre undervisning og kompetenceudvikling
- Varetage KKU-funktion og styrke læringsmiljøet for studerende
- Dokumentere og formidle udviklings- og forskningsarbejde
Du vil arbejde tæt sammen med ledelse, kliniske nøglepersoner og øvrige faggrupper i afdelingen.
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen modtager patienter med akutte problemstillinger fra alle specialer og arbejder med hurtig afklaring, prioritering og behandling.
Hverdagen er kendetegnet ved:
- Højt tempo og skiftende kliniske situationer
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Fokus på beslutninger tæt på patienten
- Et stærkt klinisk fællesskab
Afdelingen er i udvikling – både organisatorisk og fagligt – og forsknings- og udviklingsområdet er fortsat under opbygning. Det giver dig mulighed for at være med til at sætte retning og skabe nye tiltag fra bunden.
Vi tilbyder
- En nøglefunktion i udviklingen af akutsygeplejen
- Mulighed for at præge og opbygge udviklings- og forskningsaktiviteter
- Introduktion tilpasset dine kompetencer
- Et fagligt miljø med engagement og høj klinisk relevans
- En varieret arbejdsdag med både kliniske og udviklingsorienterede opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner
- Fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 25 marts og udløber 29 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Poul Mossin pmoiluceroandrewerica85@regionsjaellandwelch-smithsmithlewis-lambert.dk +4547321402
Lignende jobs
Sygeplejerske til Akutmodtagelsen, SUH, Roskilde
Sygeplejerske til ambulatorium på Karkirurgisk Afdeling i Roskilde
sygeplejerske til N61 i Roskilde
Speciallæge i neurologi – Sjællands Universitetshospital Roskildeudløber snart
Sygeplejerske til Pacemakerklinikken, Universitetshospital – Roskilde/Køge