Klinisk sygeplejespecialist søges – koordinér forløb, der gør en forskel

Region Sjælland logoSygeplejerske · Vordingborg ·
Region Sjælland / Sundhed / Hospital / psykiatri / patientforløb / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Har du specialuddannelse i psykiatri – eller tilsvarende erfaring – og brænder du for at sikre sammenhængende og meningsfulde patientforløb? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kliniske sygeplejespecialist og koordinator for indlæggelses- og udslusningsforløb på Afsnit S3.

Om stillingen

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i arbejdet med at styrke kvaliteten og sammenhængen i patientforløbene. Du får en central rolle i planlægning, koordinering og opfølgning – med fokus på både faglighed, medinddragelse og tværfagligt samarbejde.

Du vil:

  • Koordinere og sikre struktur i komplekse patientforløb – fra indlæggelse til udskrivning
  • Være sparringspartner og støtte for det øvrige personale i den daglige praksis
  • Medvirke til udvikling af klinisk praksis med fokus på recovery og relationsarbejde
  • Arbejde tæt sammen med patienter, pårørende og eksterne samarbejdspartner

Om Afsnit S3

Afsnit S3 er et affektivt sengeafsnit med i alt 26 senge, herunder:

  • 11 senge i det højtskærmede Afsnit 36
  • 15 senge i det lavskærmede Afsnit 40, hvor 3 er brugerstyrede senge
  • ECT-klinik som behandler 3 dage om ugen

Her er fokus på safewards, recovery-orienteret tilgang og et roligt og respektfuldt miljø, hvor både patienten og de pårørende er i centrum.

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt. Vores personalegruppe er engageret, energisk og bredt sammensat med erfaring og faglig dybde.

Hvad kan du forvente hos os?

  • En arbejdsplads med høj trivsel, hvor der er fokus på samarbejde, fleksibilitet og respektfuld omgangstone
  • Et tværfagligt miljø med sygeplejersker, SSA’er, læger, psykologer, terapeuter, peer-medarbejdere, socialrådgivere m.fl.
  • Mulighed for indflydelse og udvikling i en hverdag præget af kompleksitet, læring og fælles ansvar
  • En kultur, hvor faglig sparring og kreative løsninger værdsættes
  • Fokus på pårørendeinddragelse og relationsarbejde

Vi søger dig, som:

  • Er specialuddannet i psykiatrisk sygepleje – eller har tilsvarende erfaring måske fra kommunalt regi
  • Har stærke koordinations- og samarbejdsevner
  • Trives med ansvar og komplekse opgaver
  • Har lyst til at præge og udvikle den kliniske sygepleje i en spændende og dynamisk hverdag

Det praktiske

  • Stillingsomfang: 37 timer pr. uge – i blandede vagter, weekend vagt hver 3. eller 2. weekend
  • Start: 1.juni 2026 eller efter aftale
  • Samtaler: Afholdes løbende

​​​​​​​​​​​​​​Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Belinda Hansen på tlf. 20 68 94 52 for yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker

Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.

Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.

Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.

Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.

Jobbet er placeret i Vordingborg kommune, Region Sjælland. Se flere sygeplejerske jobs i Vordingborg eller Region Sjælland.

Oprettet 18 marts og udløber 14 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Belinda Hansen danielle48tracyandersonbahspstanley@wilsonrossregionsjaelland.dk +4556516831

Lignende jobs