Kollega med skarpt overblik søges
Kan du have det forkromede overblik over en montageproduktion? Er du god til at skabe relationer og støtte mennesker med særlige behov? Og vil du være en del af vores helt særlige og fantastiske arbejdsplads? Så har vi en ledig stilling, som måske er noget for dig!
Vi søger en kollega til vores montageværksted, hvor der arbejder 18 medarbejdere med særlige behov, som du skal være med til at give et meningsfuldt og udviklende beskæftigelsestilbud. Montageværkstedet er et produktionsværksted, hvor vi løser opgaver for private virksomheder. Det kan være opgaver, hvor man pakker, folder, sætter mærkater på, tæller, samler osv.
Om stillingen
Din primære arbejdsopgave bliver at sikre og udvikle den daglige produktion og have overblikket over produktionsarbejdet. Du skal være med til at strukturere medarbejdernes opgaver og støtte og vejlede dem undervejs i montagearbejdet. Samtidig skal du også være med til at kvalitetssikre det færdige produkt, som vi afleverer til kunderne. Det vil sige, at du fx skal stå for at tælle efter og tjekke, at alle detaljer er i orden. En del af dit arbejde vil også bestå i at fakturere vores kunder. Vi ser gerne, at du både har gode pædagogiske evner og kan skabe systemer. Du kommer til at arbejde tæt sammen med tre socialpædagoger på værkstedet, som også sørger for at give dig en grundig oplæring.
En arbejdsplads ud over det sædvanlige
Montageværkstedet er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune. For at skabe de bedste rammer for vores borgere på JAC har vi også et helt særligt fokus på vores arbejdsmiljø. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering og er fire år i træk kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Det er vi stolte af, og det kan mærkes i hverdagen.
Hos os får du:
- Et job med masser af ansvar og indflydelse
- En arbejdsplads, hvor vi ser fejl som en mulighed for at lære nyt – og hvor du selv er med til at styre den daglige økonomi, rekruttere nye kolleger og udvikle organisationens strategi
- Over 100 engagerede kolleger at sparre med i hele organisationen og et stærkt kollegialt fællesskab
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- En organisation, hvor faglig refleksion er en naturlig del af hverdagen
- Personalegoder.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med montagearbejde og/eller specialområdet, men det er ikke et krav
- Kan lære fra dig og møde borgerne med anerkendelse og godt humør
- Har sans for detaljen, kan skabe struktur og arbejder systematisk
- Er stærk i relationer og brænder for at arbejde med mennesker med særlige behov
- Både er igangsætter og kan følge projekter til dørs.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer og med daglig arbejdstid fra kl. 8.30-13.30. Det er en tidsbegrænset ansættelse fra d. 1. juli til og med 31. december 2026 med mulighed for forlængelse. Stillingen aflønnes efter overenskomsten for pædagogmedhjælpere. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.
Vi holder samtaler i uge 21 og uge 22.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingens indhold og produktionen, er du velkommen til at kontakte Montageværkstedet på tlf.: 45 28 05 35 i hverdagene mellem kl. 8-15. Du kan læse mere om Montageværkstedet på www.jacinfo.dk.
Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden. Se flere pædagogmedhjælper jobs i Gentofte eller Region Hovedstaden.
Oprettet 14 april og udløber 12 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Troels Pedersen mcarrmatthewweaverstephensonjamestmap@fishermontgomery-hogangentofte.dk +4551648361
Lignende jobs
Dejlig vuggestue søger en pædagogmedhjælper i et vikariat
Vores skønne Birkedal søger en pædagogmedhjælper til storebørnsgruppen
pædagogisk vikar til Bofællesskab i Center for Handicap Bo og Beskæftigelse
Tilkaldevikar til Humlebo, lille børnehave i Brønshøj
Legepladsmedarbejder til barselsvikariat på den Bemandede Legeplads Kildevældspa