Konsulent til forhandling og personalejura i Vejle

Vejle Kommune logoFaglig Konsulent · Vejle ·
Vejle Kommune / forhandling / personalejura / HR / Fuldtid / Fuldtid

Har du et skarpt blik for både økonomi og jura - og kan du sætte en høj fart med en rolig hånd på rattet?

Så er du den kollega og konsulent (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende), vi søger til Personaleteamet i Børn og Unge i Vejle Kommune.

Hos os får du en central rolle i arbejdet med løn- og ansættelsesvilkår for ca. 5.000 medarbejdere. Det betyder, at dit arbejde gør en reel forskel – både for ledere, tillidsvalgte og medarbejdere i hverdagen. Samtidig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sparrer, deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.

Hvad går jobbet ud på?
Din hverdag bliver varieret og fagligt spændende. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i B&U Staben og Koncern-HR, chefer og ledere i organisationen samt tillidsvalgte og repræsentanter fra de faglige organisationer.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • I tæt samarbejde med forhandlingskonsulenten at forberede datagrundlag og udvikle arbejdet med at tilpasse vores forhåndsaftaler med de faglige organisationer om løn- og arbejdsvilkår.
  • at planlægge og gennemføre forhandlinger med repræsentanter fra de faglige organisationer og tillidsvalgte
  • at vejlede og sparre med ledere og chefer om personalejuridiske spørgsmål, overenskomster samt løn- og ansættelsesvilkår
  • at bidrage til udviklingsopgaver generelt inden for personaleadministration, hvor vi løbende arbejder med at styrke kvalitet, ensartethed og praksisnærhed i vores understøttelse

Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem jura, forhandling og praksis – og du vil opleve, at din faglighed bliver brugt og værdsat.

Hvem bliver dine kolleger?
I staben i Børn & Unge er der fra 1. juni 2026 to chefområder; Staben og Personale & Økonomi.

Du bliver en del af Personale & Økonomi, hvor du indgår i Personaleteamet, som foruden dig består af tre personalekonsulenter, tre personaleassistenter, en forhandlingskonsulent og en faglig koordinator.

Vi lægger stor vægt på:

  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde
  • faglig sparring i hverdagen
  • at vi hjælper hinanden og deler viden
  • en ordentlig og respektfuld tilgang til både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Hos os er der plads til humor, forskellighed og et arbejdsliv, der også skal hænge sammen privat.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende
  • kender til offentlige overenskomster og har erfaring med – eller en tydelig interesse for – personalejura og forhandlinger med faglige organisationer
  • kan skabe overblik og struktur i komplekse sager
  • trives med dialog og samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter opgaverne sammen og spiller hinanden gode

Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele på forhånd – men at du har solid faglighed, lyst til at lære og en samarbejdende tilgang til både kolleger og samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores online ansøgningssystem senest den 19. april 2026.

Ansættelsesprocessen:
Der vil i forbindelse med ansættelsesproceduren være to samtalerunder. Der vil indgå en mindre case i forbindelse med første samtale. Der er endvidere indlagt en kort 1:1 samtale med Børne- og Ungedirektør Britta Boel for de ansøgere, der går videre til anden samtale.

Samtalerne afholdes fredag den 24. april og mandag den 27. april 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Bente Christensen på tlf. 24 67 89 23 eller forhandlingskonsulent Tina Kjærsgaard på tlf. 24 75 87 29. Hvis vi ikke tager telefonen, er du velkommen til at sende en sms – så ringer vi tilbage.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Vejle Kommune opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere faglig konsulent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.

Oprettet 24 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bente Christensen kenneththomasportercatherinebench@vejlewheeler-mcdowelldaviswright.dk +4524678923

Lignende jobs