Administrativ Medarbejder til HR-jura og Arbejdsmiljø i Ballerup

Kontorfuldmægtig / Chef / workzone / offentlig administration / sagsbehandling

Har du lyst til at være en vigtig brik i den daglige understøttelse af sagsbehandlere og ledelse i Center for HR-jura og Arbejdsmiljø? Er du glad for administrative opgaver, får du energi af at gøre en forskel for dine kolleger, og har du eventuelt også kendskab til eller erfaring med sagsbehandling? Så kan du meget vel være den administrative kollega, vi lige nu leder efter i Center for HR-jura og Arbejdsmiljø i Personelkommandoen.

Om os
Center for HR-jura og Arbejdsmiljø er et center med ca. 90 medarbejdere. Centeret består af otte sektioner, som beskæftiger sig med ansættelsesret, arbejdsskader, sygdoms- og barselsrefusion, generelle juridiske spørgsmål og arbejdsmiljøområdet. Den ledige stilling er placeret i vores centerstøtteenhed, der hører til Sektionen for Arbejdsmiljøudvikling- og implementering. Centerstøtteenheden har i det daglige ansvar for forskellige administrative opgaver. Der er tre medarbejdere tilknyttet enheden. Personelkommandoen er beliggende i Ballerup.

Om stillingen
Som vores nye medarbejder vil du komme til at deltage i den daglige understøttelse af sagsbehandlerne og ledelsen i centeret. Dit fokus vil være på administrative opgaver og lettere sagsbehandling.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Oprette sager i vores sagsbehandlingssystem WorkZone.
  • Besvare telefoniske henvendelser
  • Journalisere indkommen post
  • Klargøre fakturaer til godkendelse
  • Behandle indsigtsanmodninger
  • Opdatere lister og takster for tilskud m.v.
  • Håndtere forskellige løbende administrative opgaver
  • Være behjælpelig med praktiske opgaver i centeret
  • Bestille forplejning, mødelokaler, rejser mm.

Om dig
Vi forstiller os, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration. Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling, men det er ikke et krav. Du er engageret og tager ansvar for såvel dine egne som enhedens arbejdsopgaver, og det falder dig samtidig naturligt at tænke centerets opgaver ind som en helhed. Du har erfaring med elektronisk sagsbehandling, og tanken om at stifte bekendtskab med nye IT-systemer skræmmer dig ikke. Du arbejder struktureret og effektivt og er fleksibel i din tilgang til de opgaver, du præsenteres for. Det er essentielt, at du har gode samarbejdsevner, er imødekommende og både formår at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. Vi sparrer med hinanden og lægger stor vægt på, at du har lyst til at byde ind med dine tanker og ideer til forbedringer. Du får et introduktionsforløb, og din mentor vil hjælpe dig godt på vej.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Nanna Rytter Larsen på telefon 3266 5173 eller sektionschef Eva Løppenthin på telefon 3266 5313.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Cindy Møller Larsen på telefon 3266 5187.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, dit CV, en kopi af dit uddannelsesbevis samt eventuelt anden relevant dokumentation. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2025. Der vil blive afholdt samtaler i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen.

Om Personelkommandoen
Personelkommandoen hører under Forsvarskommandoen og er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag. Personelkommandoen er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø. Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af Personelkommandoen, er placeret i Ringsted. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

Lignende jobs

Se flere Kontorfuldmægtig jobs i Ballerup eller hele Region Hovedstaden