Koordinator for Udskolingen i A-klasserne på Arenaskolen

Pædagogisk Faglig Koordinator / Uddannelse / specialpædagogik / ASF / udskoling

Koordinator for udskolingen i A-klasserne på arenaskolen i Greve Kommune

Brænder du for special pædagogik, inspirerende og struktureret læringsmiljøer samt faglig udvikling i udskolingen?

Så er det måske dig, vi søger som koordinator for udskolingen i A-klasserne – Greve Kommunes specialtilbud for elever med ASF og komorbiditet.

A-klasserne ligger på arenaskolen som ligger i den nordlige del af Greve.

I skoleåret 2025/26 består tilbuddet af:

  • 90 elever fordelt på 13 klasser (0.–9. klasse)
  • 40 medarbejdere – lærere, pædagoger samt medhjælpere og vikarer.
  • Nyetableret SFO-tilbud med 15 elever.
  • Et fast PPR-team og en inkluderende dagbehandler

Om stillingen

A-klasserne på Arenaskolen søger snarest muligt en fagligt stærk og udviklingsorienteret koordinator, der vil være en central drivkraft i udskolingen. Du får ansvar for at koordinere undervisningen sideløbende med at du sikrer det pædagogiske, didaktiske og helhedsorienteret blik ind i dagligdagen for udskolingen.

Stillingen er nyoprettet. Det giver dig mulighed for at præge den faglige retning og udviklingen af et anerkendende læringsmiljø hvor undervisningsdifferencering er et krav for at sikre trivslen og udviklingen for alle udskolingens børn.

Du bliver samtidig en del af Arenaskolens ledelsesteam og indgår i et tæt samarbejde med skolens øvrige ledere.

Din profil

Vi leder efter en koordinator med en pædagogisk tilgang og en lærer faglig baggrund:

  • Uddannet lærer med solid erfaring fra udskolingen og gerne viden inden for specialområdet – ASF og komorbiditet
  • Erfaring som koordinator, teamleder eller lyst til at udvikle dig i en koordinerende rolle
  • Kendskab til afgangsprøver og prøveafvikling
  • Tydelig og empatisk formidler med stærke kommunikative evner
  • Klar til at påtage dig administrative opgaver som skemalægning og koordinering af faglige indsatser
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde med PPR, forældre og andre fagprofessionelle
  • Anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre – med blik for relationer og trivsel

Som koordinator får du det faglige, didaktiske og pædagogiske ansvar for udskolingsklasserne og bliver en nøgleperson i den daglige praksis og strategiske udvikling.

Dine opgaver

Du får ansvar for at:

  • Koordinere og understøtte faglige indsatser i udskolingen
  • Vejlede klasseteams og følge op på indsatser og handleplaner
  • Afholde møder med elever og forældre – og sikre et tillidsfuldt samarbejde
  • Styrke samarbejdet med PPR og andre fagprofessionelle
  • Bidrage med faglig sparring og støtte i dagligdagen
  • Indgå i de daglige driftsmæssige udfordringer, som fx Vikardækning.
  • Sikre differentieret undervisning, så alle elever får mulighed for at lære og udvikle sig
  • Indgå aktivt i arenaskolens ledelsesteam og bidrage til skolens samlede udvikling

Det tilbyder vi

Hos os får du:

  • Et varmt og inkluderende arbejdsmiljø med stærkt tværfagligt samarbejde
  • Tæt dagligt samarbejde med afdelingsleder og dagbehandler
  • Mulighed for at præge retning og udvikling
  • En kultur med faglighed, humor og plads til nye idéer
  • En koordinerende og udviklende rolle med både ansvar og indflydelse

Ansøgningsproces

  • Ansøgningsfrist: søndag d. 7.dec. kl. 23.59
  • Samtaler: 1. samtale tirsdag d. 9. dec. kl. 14.15-17.15, 2. samtale torsdag d. 11. dec. kl. 12.00-14.00

Kontakt: Afdelingsleder Pernille Primdahl Flindt

Tlf.: 20 46 60 47

Mail: bryantdawnppfmonicaturnerchoward@lyons-rios.dkgreve.dkmunoz-medina.dkthompson-hernandez.dk

Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen, forud for din ansøgning.

Læs mere: www.arenaskolen.dk

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhandling med relevant organisation. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.