Koordinator til sengeafdelingen for psykotiske lidelser - Sengeafsnit 2, Gødstrup
Vil du være med til at skabe overblik, ro og sammenhæng i en kompleks psykiatrisk hverdag? Trives du i en koordinerende rolle, hvor tydelighed, samarbejde og faglighed går hånd i hånd – og hvor din måde at være på har betydning for både patienter og kollegaer?
Sengeafsnit 2 søger to koordinatorer med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter. Én stilling er fast, og én er tidsbegrænset. Stillingerne er fuldtid med primært dagvagter, enkelte aftenvagter og weekendvagt hver 4. weekend.
Om Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er et specialiseret døgnafsnit med 28 senge for patienter med psykoselidelser, herunder patienter med behandlingsdom og surrogatfængsling.
Vi er et tværfagligt team med både erfarne og nyere medarbejdere, der arbejder for sammenhængende patientforløb, høj faglig kvalitet og et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og tryghed. Vi tror på, at ro, tydelighed og fælles ansvar er grundlæggende for god psykiatrisk behandling.
Koordinatorrollen
Som koordinator har du en central funktion i afsnittets daglige drift og samarbejde. Du bidrager til overblik og struktur og arbejder med et højt informationsniveau og ensartet opfølgning, så aftaler bliver tydelige og overholdt.
Du samarbejder tæt med både behandlere, plejepersonale og øvrige samarbejdspartnere og er med til at sikre, at beslutninger træffes i fællesskab og med inddragelse af relevante parter. Koordinatorrollen handler ikke om at stå alene, men om at samle og understøtte fællesskabet – med tydelige rammer og fælles aftaler.
Når hverdagen er uforudsigelig, bidrager du med ro og overblik i samspil med kollegaerne og er bevidst om, at din tilgang smitter og skaber tryghed omkring dig.
Dine opgaver
Drift og planlægning
- Koordinere personale, ressourcer og kompetencer i den daglige drift
- Bidrage til optimal bemanding ud fra patienternes kompleksitet og behov
- Understøtte stabilt patient flow og overblik over sengekapacitet
Patientforløb og samarbejde
- Sikre tydelige aftaler og sammenhæng i patientforløb
- Samarbejde tæt med behandlere, kontaktpersoner og øvrige faggrupper
- Inddrage relevante aktører i fælles beslutninger
- Spille en central rolle i koordineringen af patienter – både ved indlæggelse og udskrivning
- Understøtte samarbejde på tværs af afsnit, klinikker og funktioner
Arbejdsmiljø og udvikling
- Være en synlig og tillidsvækkende rollemodel i hverdagen med fokus på faglighed, samarbejde og respekt
- Bidrage aktivt til et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø
- Understøtte kollegaers faglige og personlige udvikling
- Have forståelse for, at gode arbejdsgange og kultur udvikles over tid – gennem dialog, afprøvning og justering
- Som koordinator får du mulighed for løbende faglig udvikling gennem tæt samarbejde med behandlere, ledere, nøglepersoner på Sengeafsnit 2 og kollegaer i både psykiatrien og somatikken.
Din profil
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk videreuddannelse
- Har erfaring fra psykiatrien og lyst til at påtage dig et tydeligt koordinerende ansvar
- Arbejder struktureret og bevarer overblik i en travl hverdag
- Kommunikerer tydeligt og samarbejdsorienteret
- Kan bevare ro i pressede situationer og bidrage til tryghed omkring dig
- Har tålmodighed og lyst til at bidrage til fællesskabet
Hos Sengeafsnit 2 får du mulighed for at gøre en forskel – både for patienterne og for samarbejdet i hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejersker Ingelis Sander på tlf. 5127 0029 eller Anette Bækbo Palmelund på tlf. 6137 8027.
Du bedes orientere dig i funktionsbeskrivelsen for sygeplejersker her.
Du kan læse mere om afsnittet på vores hjemmeside, som du finder her.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 2. marts 2026
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 12. marts 2026.
Lidt mere om os
I Psykiatrien i Gødstrup er vi mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit i Gødstrup, 3 ambulante klinikker og ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Psykiatrien i Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Jobbet er placeret i Herning kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Herning eller Region Midtjylland.
Oprettet 5 februar og udløber 2 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anette Bækbo Palmelund +4561378027
Lignende jobs
Engagerede sygeplejersker søges til affektive sengeafsnit – bliv del af team i Gødstrup
Sygeplejerske søges til psykotisk sengeafsnit 2 i Gødstrup – introstilling
Visionær overlæge/speciallæge søges til Team for Ældrepsykiatri i Gødstrup
Social- og sundhedsassistent på Sengeafsnit 3 – Psykiatrien i Gødstrup
Introduktionslæge til Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup