Kostfaglig profil med flair for administration og IT
Køkkenområdet Hjørring leverer hver dag mad til hjemmeboende borgere, botilbud og ældrecentre i hele kommunen. Vi søger en kollega, der kan holde overblikket i vores kostfaglige hjerte og sikre, at kommunikationen flyder fejlfrit mellem kunder, produktion og ledelse.
Du bliver en del af et tæt supportteam på fire medarbejdere. Din hverdag vil være præget af stor variation og mange kontaktflader. Dine primære opgaver bliver:
- Professionel og faglig telefonisk vejledning samt håndtering af henvendelser fra borgere, pårørende og personale på kommunens ældrecentre.
- Daglig drift og opdatering i vores produktionssystem, PC Data. Her sikrer du, at bestillingerne lander korrekt i køkkenet.
- Sparring med ledelsen og praktisk understøttelse af dine kolleger i produktionen.
Vi forestiller os, at du har en kostfaglig baggrund (fx professionsbachelor eller lignende). Det er afgørende, at du forstår "sproget" i et køkken, samtidig med, at du er stærk i IT.
Vi forventer, at du
- Trives med at være "husets stemme" – både fysisk og i telefonen.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver, men altid med blik for teamets samlede mål.
- Bevarer roen og det gode humør, selvom telefonerne ringer, og der er deadlines i produktionen.
- Har gode kommunikationsevner på dansk, både i skrift og tale.
Det er en fordel, hvis du har
- Erfaring med køkken produktionsstyringssystemer (gerne PC Data eller lignende).
- Gode evner i Office-pakken (Excel og Outlook).
- Erfaring fra lignende stilling i en fødevareproducerende virksomhed med et administrativt præg.
Vi tilbyder en fast stilling på 35 timer ugentligt i et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og et godt kollegialt sammenhold. Vi passer på hinanden og lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde.
Praktisk information
- Arbejdstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 07.00-14.00. Onsdag: kl. 12.00-19.00.
- Vagtplan: Du skal påregne at arbejde hver 8. fredag kl. 12.00-19.00.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jane Maidlow på tlf.: 41 22 58 03 mellem kl. 9.00-12.00.
Ansøgningsfrist den 27. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere ernæringsassistent jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.
Oprettet 28 januar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jane Maidlow +4572335803