Pædagog med specialpædagogiske kompetencer til PLUSklasse og SFO
Brænder du for at arbejde inkluderende med særligt udfordrede børn ind i en almen skolekontekst (PLUSklasse) i både undervisningsdelen og fritidsdelen? Og synes du, at aldersintegrerede storgrupper og samundervisning(Co-teaching) lyder spændende? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en fagligt stærk klassepædagog til vores PLUSklasse og indskoling i både skoledelen og fritidsdelen (SFO). Du har frem for alt stærke relationelle kompetencer og så brænder du for de særligt udfordrede børn, har specialpædagogiske kompetencer og har uddannelse og/eller erfaring inden for feltet.
Ansættelsen vil være en fast stilling på 37 timer.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. april 2026, eller før hvis muligt.
Lisbjergskolen er en skole med aldersintegrerede storgrupper i indskolingen. Storgrupperne består af op til 26 børn fra 0.-2.årgang. Når eleverne har dansk og matematik er de på faghold, der er årgangsinddelt. Vi har en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, og rollerne i klasserummet er ligestillede. Som pædagog på Lisbjergskolen deltager man derfor med samundervisning (Co-teaching) i undervisningen i både storgruppe-tid og på faghold.
Du vil blive tilknyttet vores PLUSklasse-storgruppe og klasseteamet omkring denne storgruppe. En PLUS-klasse er en almenklasse med max 19 elever, heraf to elever med specialpædagogiske behov. Indretning, pædagogik og strukturer i klassen er inspireret af kendte og efterprøvede metoder fra bl.a. Mellemformer og NEST.
Din rolle er som klassepædagog for alle 19 børn i Storgruppen - både almen- og visiterede børn. Du vil blive primær-voksen for nogle af børnene i din Storgruppe.
På Lisbjergskolen arbejder vi målrettet med at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Fællessamlinger, traditioner, B-uger, produktionsdidaktik og fag som ”hjemmetid” præger skolens hverdag. Skolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, hvor vi bl.a. har fokus på den almene dannelse i barnets alsidige og personlige udvikling. Der er et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere om hverdagen i indskolingen i undervisningen og SFO.
Stillingen består af følgende opgaver:
- Klassepædagog i vores PLUSklasse-storgruppe i undervisningstiden og på faghold (samundervisning/co-teaching)
- SFO-pædagog
- Primærvoksen for en gruppe børn i den storgruppe du bliver en del af.
- Teamsamarbejde med dit klasseteam og med SFO-teamet
- Arbejde med deltagelsesmuligheder for alle børn i både undervisning og fritidsdel
Du skal brænde for:
- at arbejde inkluderende med særligt udfordrede børn ind i en almen kontekst (PLUSklasse)
- at være samunderviser (Co-teacher) i undervisningen
- at være en del af et SFO-team, der laver stærk inkluderende fritidspædagogik
- at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde med både lærere og pædagoger for at skabe helhed og sammenhæng i indskolingsbørnenes dag på skolen
- at skabe et godt skole-/hjemsamarbejde gennem god kommunikation
Vi har følgende krav til stillingen:
- du er uddannet pædagog (Husk: vedlæg eksamensbevis)
- du har uddannelse inden for specialpædagogik og/eller solid erfaring med dette.
- du kan bidrage til SFO’en med overblik, initiativ og samarbejde.
- du skal kunne arbejde indenfor SFO/skolens åbningstid – kl. 06.30-17.0
Praktisk omkring ansættelsen:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Henvendelse vedr. stillingen til indskolingsleder Sidsel Rudbeck Pallesen på mail: jason77oowentaylorjessicasirup@sosaaarhusking-zunigawalker.dk
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14. februar 2026 kl. 12:00 (middag)
Kandidater til samtalerne udvælges mandag d. 16. februar 2026, og vil blive ringet op denne dag.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 18. februar 2026 i tidsrummet 12:00-15:30
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere pædagog jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 29 januar og udløber 14 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sidsel Rudbeck Pallesen +4523844845
Lignende jobs
Inklusionsvejleder til Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg
Pædagoger til skole og SFO - Bredagerskolen, Vejle
Skolepædagog til indskolingen i Vejle Kommune