LOF Øresund søger en dygtig underviser til nye ONLINE sproghold
Vi søger sprog underviser til aftenskoleundervisning og vi forventer, at du kan lide at undervise, er god til at formidle din viden og gøre det svære let at forstå.
Der er ikke krav om formelle uddannelsesmæssige kompetencer, men jobbet kræver et højt niveau i dit fag. Og så skal du kunne lide at undervise, og du skal have evnen til at gøre det svære let at forstå.
Kursister i aftenskolen forventer et højt niveau og effektiv undervisning, samtidig med at stemningen på holdet er vigtig. Det skal være sjovt og lærerigt at gå i aftenskole, og det skal du som underviser have evnen til at skabe rammerne for.
LOF er et landsdækkende oplysningsforbund og vi gennemfører kurser og andre folkeoplysende arrangementer for voksne siden 1945. Ambitionen er at gøre mennesker klogere på sig selv, på andre og på verden omkring sig.
Jobbet:
Det drejer sig om sproghold, hvor undervisningen foregår online via zoom. De sprog, som vi søger underviser til er: ukrainsk, japansk, kinesisk, tysk, engelsk, latin, oldgræsk og grønlandsk.
Du skal kunne formidle din viden på dansk.
Alle ugedage kan komme i spil, men undervisningen skal, så vidt muligt foregå om eftermiddagen og aftenen.
Lønnen er 324 kr. pr. lektion plus feriepenge og hver undervisningsgang er på 2 lektioner 1 gang om ugen. Flere hold kan med tiden blive aktuelt.
Jobbet indebærer, at man arbejder selvstændigt og at man har lyst til at undervise online eller gerne vil sætte sig ind undervisningsformen. Du vil få råd og vejledning fra LOF vedrørende denne type undervisning.
Stillingen er ledig til besættelse snarest.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sprogkonsulent Sirenetta Poulsen sirenetta.p@lofkurser.dk eller skrive til info@lofkurser.dk
Kontaktoplysninger:
LOFkurser
Stengade 57
3000 Helsingør
Telefonnummer 49260288
Jobbet er placeret i Helsingør kommune, Region Hovedstaden. Se flere aftenskolelærer jobs i Helsingør eller Region Hovedstaden.
Oprettet 4 marts og udløber 28 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sirenetta Poulsen gtaylorstephenfreemankimberly18sirenetta.p@barneslofkurserpierce.dk +4549260288 / Susanne Henriksen bankswilliamomercadosusanne.hwaguirre@smithlopezfranklin-sloanlofkurser.dk +4549260288
Lignende jobs
LOF Øresund søger en dygtig underviser til instrumentalhold
LOF Øresund søger en dygtig underviser til nye sproghold i Frederiksværk
Underviser i beredskab i København og Nordsjælland