Medarbejder til IT-tilsyn og cyberrisici – Finanstilsynet
Interesserer du dig for cyber- og informationssikkerhed i den finansielle sektor? Vil du være med til at sikre, at de danske finansielle virksomheder kan modstå cyber- og informationssikkerhedstrusler – og dermed beskytte den finansielle stabilitet?
Så har vi brug for dig i Finanstilsynets kontor for IT-sikkerhed og cyberrisci. Vi fører tilsyn med IT-sikkerheden i den finansielle sektor, herunder store banker, datacentraler og finansielle infrastrukturselskaber. Samtidigt er vi Finanstilsynets ekspertisecenter for IT-sikkerhed og deltager i den forbindelse bl.a. i internationalt arbejde herom.
Vi søger en ny kollega med en samfundsvidenskabelig baggrund, der kommer til at indgå i et stærkt team på i alt 19 personer med forskellige fagligheder. Du bliver en del af en højt profileret organisation, der løfter en særdeles vigtig samfundsopgave. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med spændende opgaver, ansvar og indflydelse – og samtidig attraktive arbejdsvilkår med en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Hvad forventer vi af dig? Det er en fordel, hvis du har kendskab til cyber- og informationssikkerhed, men det vigtigste er, at du har interesse for cyber- og informationssikkerhed og har lyst til at sætte dig ind i området.
Du skal være med til at varetage en række forskellige opgaver knyttet til IT-tilsyn, herunder deltage på IT-inspektioner i finansielle virksomheder sammen med dine kolleger. Inspektionerne rapporteres til den øverste ledelse i virksomhederne, og konklusionerne offentliggøres. Du kommer også til at blive involveret i den løbende overvågning af de finansielle virksomheders IT-anvendelse, foretage risikovurderinger samt vurdere indberetninger om IT-hændelser.
EU-forordningen om digital operationel robusthed (DORA) i den finansielle sektor fra januar 2025 har medført en modernisering af lovgivningen om IT-sikkerhed på tværs af den finansielle sektor i hele EU. Du skal bidrage til at føre tilsyn og medvirke til, at reglerne bliver formidlet på en god måde, bl.a. ved at udarbejde information og vejledning til den finansielle sektor.
Vi hjælper hinanden med de mange opgaver, sparrer meget om faglige problemstillinger og er fleksible og uformelle.
Kan du sætte kryds ved følgende fire kvalifikationer og kompetencer, er du et godt match til stillingen:
1. Du har interesse for **cyber- og informationssikkerhed **og vil gerne lære mere****
Du har gennem din uddannelse eller arbejde fået interesse for IT-sikkerhed og har samtidig lyst til at lære meget mere. I IT-tilsynet fokuserer vi på governance frem for teknikken bag, dvs. om virksomhederne har gode processer til at styre deres IT-sikkerhed, om de identificerer og håndterer de risici, der er forbundet med deres IT-anvendelse, og om ledelsen forholder sig tilstrækkeligt til IT-sikkerhed. Du skal altså ikke være f.eks. netværksspecialist.
2. Du har lyst til at lære at føre tilsyn
Du skal bruge din viden om IT-sikkerhed til at vurdere, om virksomhederne styrer deres IT-sikkerhed tilstrækkeligt i forhold til de risici, som virksomhederne står overfor. Du skal derfor have lyst til at lære, hvordan man fører et sådant tilsyn. Men bare rolig – det hjælper vi dig med.
3. Du tager ansvar og samarbejder
Du trives med at have stor selvstændighed i opgaveløsningen, men også at samarbejde med dine kollegaer om opgaveløsningen. Du tager ansvar for at få opgaverne i mål, men sørger samtidig for at sige til, når det brænder på, så vi sammen kan finde en løsning. På samme måde hjælper du dine kolleger, når deres opgaver presser sig på. Desuden skal du trives med at have gang i flere opgaver på samme tid og kunne se charmen i, at der pludselig kommer en ny opgave, som betyder, at tidsplanen for andre opgaver bliver lavet om.
4. Du kommunikerer klart og tydeligt
En vigtig del af vores arbejde er den løbende dialog med den finansielle sektor. Det er derfor vigtigt, at du kan optræde både myndigt og diplomatisk på alle niveauer og kommunikere dine budskaber klart og tydeligt til direktioner og bestyrelser såvel som til IT-faglige ledere i sektoren. Det er også vigtigt, at du er god til at formulere dig på skrift. Det får du brug for, når du skal udarbejde rapporter og notater.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.merc.aud. eller cand.it.
- ideelt set har du nogle års erfaring, men er du nyuddannet, med de rette kompetencer, kan du også være relevant.
Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at du til enhver tid skal kunne opnå og opretholde den for stillingen nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.
Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest tirsdag den 14. april 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17.
Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Adam Al-Saffar på tlf. 33558322.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-partner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91337080.
Bemærk at der er begrænset kontaktmulighed indtil 7. april på grund af påskeferie.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 27 marts og udløber 14 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Iben Schulin-Zeuthen adam98vrivasvlynchibesch@zunigaunderwood-sheltonemsantiago-alexander.dk +4591337080
Lignende jobs
Information Security Officer til Sundhedsdatastyrelsen
Erfaren GDPR-jurist til informationssikkerhedsteam
Bliv en del af noget større - jurister til regulering og rådgivning i Finanstilsynet