Engageret Medarbejder til Botilbud Skredsande i Holstebro
Pædagog / Uddannelse / handicap / recovery / sociale indsatser
Vi søger pr. 1. januar 2026 to engagerede medarbejder til botilbuddet Skredsande afd. C, Center for Handicap. Der er tale om to stillinger på 30 timer pr. uge - et barselsvikariat og en fast stilling. Der arbejdes blandende dag- og aftenvagter og hver 3. weekend.
Skredsande afd. C er et botilbud for voksne borgere med udviklings- og autismespektrumforstyrrelser.
Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en recovery baseret tilgang. Vi samarbejder med borgeren om at blive så selvstændig og uafhængig som muligt, så borgeren kan tage ansvar for eget liv. Sammen arbejder vi for, at borgeren får selvindsigt og forståelse for egne muligheder, samt forstår sig selv som betydningsfuld.
På Skredsande afd. C søger vi en kollega, som kan møde mange forskellige borgere netop der, hvor den enkelte borger er. Arbejdet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang, med udgangspunkt i borgerens behov, hvor medindflydelse og medinddragelse er nøglebegreber. Medarbejdergruppen er tværfaglig sammensat af pædagoger, ergoterapeuter og SOSU-assistenter. Som personale har vi en klar forventning om, at du bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø blandt dine kollegaer.
Vi tilbyder
- en alsidig målgruppe, hvor vi vægter et godt pårørendesamarbejde højt
- en nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
- faglige udfordringer og medindflydelse
- at du møder engagerede og fagligt kompetente kollegaer
- at arbejde i teams omkring borgerne og deltagelse i teams-, videns- og p-møder.
- faglig sparring og supervision i teams
- en arbejdsplads, hvor vi vægter det tværfaglige samarbejde højt
- højt til loftet i en hverdag, hvor faglighed, kreativitet samt tryghed og humor går hånd i hånd
Vi forventer, at du
- er rummelig og har et positivt menneskesyn
- vil bidrage til at sikre et godt samarbejde med borgere, pårørende og øvrigt personale baseret på åbenhed, respekt og ligeværd
- er nærværende og løsningsorienteret i det pædagogiske arbejde, hvor du handler og agerer med fokus på medbestemmelse og selvbestemmelse
- evner at skabe struktur og forudsigelighed, og kan sætte grænser i arbejdet
- er indstillet på at varetage plejeopgaver ud fra borgerens fysiske og kognitive funktion
- tør bruge og udfordre din faglighed – samt at du er aktivt deltagende i centerets og afdelingens mødeaktiviteter
- ser indsatsplan, dokumentation og evaluering som en naturlig del i dit arbejde
Hvem er vi
På Skredsande afd. C bor der 16 borgere over 18 år med særlige behov, grundet udviklings- og autismespektrum forstyrrelser.
Fælles for målgruppen er, at alle har behov for støtte for at kunne varetage dagligdagens opgaver, som fx:
- Opretholdelse af døgnrytme samt guidning og igangsætning af egen-hygiejne.
- Planlægning og igangsætning af rengøring og tøjvask.
- At vedligeholde og/eller opsøge nye fritidsaktiviteter. At udfylde fritiden med konstruktive aktiviteter.
- Støtte til kost og motion.
- At indgå i sociale fællesskaber på og uden for botilbuddet/afdelingen.
Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås på hverdage kl. 10.00-12.00 ved henvendelse til
- Understøttende leder, Maria Bøge Andersen på telefon 20 63 27 38 eller
- Funktionsleder Jytte Eriksen på telefon 51 83 81 50.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Mandag den 8. december 2025 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50.
Lignende jobs
Vil du støtte socialt udsatte borgere i Team ATB i Holstebro?
Sundhedsfaglige medarbejdere til botilbud for voksne med autisme i Holstebro
Vil du gøre en forskel? Socialpsykiatrisk medarbejder i Viborg
Se flere Pædagog jobs i Holstebro eller hele Region Midtjylland