Legende Medhjælper til Vuggestue i Karethen, Rudersdal
Pædagogmedhjælper / Ufaglært / Uddannelse / børnepasning / udeliv / kompetenceudvikling
Vi søger legende medhjælper til Karethen
Om jobbet
Du vil blive en del af et skønt børnehus, hvor du sammen med pædagoger i vuggestuen er med til at skabe en god, legende og lærerig dag for børnene. Hvor vi lægger vægt på at være i mindre grupper. Vi lægger vægt på udelivet, legepladsen, skoven og tager på ture til toget og andre steder i vores nærområde :-)
Karethen består af en skovbørnehave med 42 børn, 22 vuggestuebørn og en del af område Holte's 7 børnehuse.
Om dig
Du har en positiv energi og arbejder struktureret og inkluderende. Du bidrager til det gode arbejds- og læringsmiljø, og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er klar på at indtage en understøttende faglig funktion, og vil gerne gøre en forskel for børn og forældre.
Du er kreativ både i naturen og hjemme i huset.
Har en legende tilgang i møde med børnene.
Hvad kan du forvente af os
At du kommer til et børnehus, der lægger stor vægt på det faglige (det lærende fælleskab). Vi er gode til at skabe en tryg hverdag for alle, er åbne for idéer til den dagligdag vi giver vores børn. Du møder en personalegruppe, som har været her i mange år og som lægger vægt på et godt samarbejde med forældrene. Vi arbejder med legen og omsorgsgrebets betydning for børns udvikling, sammen med de 7 andre hus i område Holte.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du som ansat hos os kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har i børnehuset.
https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Startdato
2026-01-01
Stillingstype
Fuldtid (37 timer)
Ansøgningsfrist
2025-12-05
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Samtaler afholdes løbende
Lignende jobs
Vil du være med på holdet i Rudersdal Vuggestue?
To engagerede pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset HonningKrukken i Nærum
Vil du skabe bevægelsesglæde i Skovlyhuset i Rudersdal?
Medhjælper søges til naturskønt børnehus i Rudersdal
Børnehave Medhjælper søges til Naturskøn Børnehus i Rudersdal
Se flere Pædagogmedhjælper jobs i Rudersdal eller hele Region Hovedstaden