Direktionssekretær til Miljøstyrelsen i Odense
Har du lyst til at arbejde i toppen af Miljøstyrelsen og sammen med et dynamisk team af direktionssekretærer, være med til at understøtte direktionens daglige arbejde og dermed også ledelse og sammenhængskraft i Miljøstyrelsen?
Miljøstyrelsen har en travl og dynamiske direktion, som fra 1. april udvides til en direktør og fire vicedirektører. Vi har derfor også brug for yderligere en engageret HK-medarbejder, der sammen med vores øvrige direktionssekretærer, kan stå for den daglige servicering af en eller flere vicedirektører.
Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og den danske myndighed på miljøområdet. Vi arbejder for vand og havnatur, klimatilpasning, sikker kemi, grøn produktion og cirkulær økonomi. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed i samspil med omverden.
Miljøstyrelsen er landsdækkende, og har ca. 800 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser ligger i Odense. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med direktionens to andre HK-sekretærer, fire AC-direktionssekretærer og en funktionsleder for direktionssekretariatet. Direktion & kommunikation (D&K) består herudover af, et presseteam, et web-team og et internationalt team. Der er således flere forskellige opgaver i D&K men en del samarbejde på tværs af teams og et godt sammenhold, og så har direktionssekretariatet tæt samarbejde med det øvrige stabsområde og de mange faglige enheder i styrelsen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Sørge for direktørernes daglige kalender.
- Arrangere møder for direktionen, herunder have kontakt til samarbejdspartnere og bestille forplejning.
- Sørge for dagsmapper til direktionen.
- Indkalde til møder i styrelsen og i enheden.
- I samarbejde med HR og Service, bidrage til afvikling af fælles arrangementer i huset.
- Rejseplanlægning og afregning.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at være chefsekretær, og du vil have brug for følgende kompetencer:
- Serviceminded og god til samarbejde.
- Situationsfornemmelse og god til at kommunikere med styrelsens medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Selvstændighed og nysgerrighed.
- God til retskrivning.
- Velbevandret i anvendelse af IT og styr på journalisering, meget gerne kendskab til F2.
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden, en åben og tilgængelig direktion og en hverdag med variation.
Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Der er rum til fleksibilitet, som dog også indebærer, at du af og til skal være forberedt på mindre opgaver uden for almindelig arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Herudover vil du blive omfattet af lokalaftalen for HK Direktionssekretærer i MST.
Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Lerchesgade 35, 5000 Odense C.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Annette Samuelsen på
tlf. 4133 4482.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, senest 1. april 2026.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den
15. februar 2026.
Du kan læse mere om Miljøstyrelsen og de enkelte enheder på www.mst.dk.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere direktionssekretær jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Annette Samulesen asamublake32jill32@mstmckenziefisher.dk +4541334482
Lignende jobs
Miljøstyrelsen søger kontorchef til Direktion & Kommunikation i Odense