Misbrugsbehandlere søges til lukket fængsel i Sdr. Omme

Hjulsøgård Fonden logoMisbrugsbehandler · Billund ·
Hjulsøgård Fonden / socialfaglig / sundhedsfaglig / cand.psych / Fuldtid / Fuldtid

Hjulsøgård Fonden søger en del engagerede misbrugsbehandlere til opstarten af et nyt fængsel / en ny døgnbehandlingsafdeling i Sdr. Omme Lukkede Fængsels. Du får derfor en sjælden mulighed for at være med helt fra starten.

Arbejdet stiller særlige krav til dig som behandler: Du skal trives med tydelige rammer og have forståelse for, at sikkerhed og struktur altid er en del af hverdagen. Samtidig får du mulighed for aktivt at bidrage med dine faglige perspektiver og være med til at forme, hvordan misbrugsbehandlingen forankres i den nye døgnafdeling.

Vi leder efter dig, der brænder for at levere kvalificeret misbrugsbehandling til afsonere, og som motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og udfordringer. Du bliver en vigtig del af et team, hvor samarbejdet med Danmarks Fængsler og kollegaer er i fokus.

Med reference til enhedschefen får du en bred kontaktflade, og dine arbejdsopgaver spænder fra gruppebehandling og individuelle samtaler til miljøterapi og dokumentation.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver at:

  • Gennemføre gruppebehandling og individuelle samtaler
  • Arbejde miljøterapeutisk og understøtte et trygt behandlingsmiljø
  • Indgå i et flerfagligt samarbejde med fængslets øvrige personale
  • Sikre løbende dokumentation og journalføring af behandlingsforløb
  • Udføre behandling med afsæt i Hjulsøgård Fondens terapeutiske behandlingsforståelse og -værdier
  • Bidrage til den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet

Vi forestiller os, at du:

  • Har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse eller er uddannet cand.psych.
  • Har stærke sociale kompetencer og forstår at sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe
  • Er indstillet på et arbejdsliv i et fængsel, der er bygget op om orden og sikkerhed med de muligheder og begrænsninger, det giver
  • Samarbejder og indgår i løsningen af behandlingsopgaven sammen med de øvrige faggrupper i fængslet
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret for at løse kerneopgaven, særligt ift. dokumentation og skriftlighed
  • Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med individuel terapi, gruppeforløb eller psykoedukation i grupper eller har arbejdet med misbrug, kriminelle eller andre udsatte grupper.

En arbejdsplads med faste rammer og plads til udvikling

Vores kerneopgave er at levere misbrugsbehandling med udgangspunkt i de rammer og vilkår, der gør sig gældende inden for fængslets mure - og altid med øje for fællesskabet og kerneopgaven.

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor forventer vi ikke, at du kommer med en specifik uddannelse eller erfaring. Vi sørger for grundig introduktion til arbejdsopgaverne, kulturen og arbejdsfællesskabet samt klæder dig på til at arbejde i et fængsel, hvor orden og sikkerhed er i højsædet.

Hjulsøgård Fonden er en uddannende organisation, og hos os får du praktisk erfaring med en kompleks og mangeartet klientgruppe.

Vi har et ønske om, at du under din ansættelse uddanner dig til psykoterapeut (hvis du ikke allerede er det). Du vil løbende få supervision og faglig sparring, da vi anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være udfordrende i vores arbejde.

For cand.psych.-uddannede har vi desuden mange års erfaring med autorisationsforløb.

Lyder det som noget for dig?

Stillingen er fuldtid og foregår i tidsrummet 8.00-15.30. Lønnen forhandles ud fra kvalifikationer og de givne muligheder, vi har ift. vores kontrakt med Danmarks Fængsler. Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingerne ønskes besat 1. maj.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til job@hjulsoegaard.com og skriv i emnefeltet ’Ansøgning til Sdr. Omme Fængsel’.

Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at søge hvis det er noget for dig.

Har du spørgsmål? Kontakt Direktør Kai Andersen på 6171 3858.

Bemærk: Hvis vi ikke svarer, send en SMS eller mail, så ringer vi tilbage.

Om Hjulsøgård Fonden

I Hjulsøgård Fonden har vi i over 20 år specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Danmarks Fængsler. I dag har vi ansvaret for det i 6 fængsler og 19 arresthuse på tværs af Jylland og Fyn.

Vi beskæftiger vi over 75 medarbejdere, med en fordeling af psykologer og psykoterapeuter. Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på www.misbrugsbehandling.dk.

Jobbet er placeret i Billund kommune, Region Syddanmark. Se flere misbrugsbehandler jobs i Billund eller Region Syddanmark.

Oprettet 5 februar og udløber 20 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kai Andersen +4561713858

Lignende jobs