Musikkoordinator til Danmarks fængsler

Danmarks Fængsler logoMusikpædagog · Nyborg ·
Danmarks Fængsler / Uddannelse / musik / projektledelse / pædagogik / Fuldtid / Fuldtid

Er du passioneret omkring musik og fællesskaber. Har du også erfaring med at arbejde i komplekse miljøer, og vil du være med til at sikre at musik bliver en integreret del af Danmarks fængslers resocialiserende arbejde? Hvis svaret er ja, så har du nu muligheden for at søge en nyoprettet stilling som musikkoordinator på en af Danmarks største statslige arbejdspladser.

Retsvæsenet er en af grundstenene i det danske samfund – og Danmarks fængsler udgør sammen med politiet, anklagemyndigheden og domstolene straffesagskæden, der udgør et myndighedssamarbejde, der kontinuerligt arbejder for sammen at bidrage til et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Danmarks fængsler beskæftiger ca. 4.800 medarbejdere og ledere fordelt på Styrelsen for Danmarks fængsler, to underliggende fængselskredse med tilhørende institutioner i hele landet, i Grønland og på Færøerne.

Som musikkoordinator i Danmarks fængsler får du en central rolle i at koordinere og lede musikprojekter, herunder kor, sang og spil, på tværs af vores fængsler og arresthuse. Du vil være ansvarlig for at sikre, at musikaktiviteterne bliver en integreret del af Danmarks fængslers arbejde med de indsattes resocialisering og personlige udvikling. Ønsket om øget fokus på musik i fængsler er i høj grad inspireret af de gode erfaringer med Fangekoret. Du vil derfor også få en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle og understøtte Fangekoret som et samskabelsesprojekt med civilsamfundsorganisationen Café Exit.

Dine opgaver:

  • Du skal oprette og vedligeholde musiktilbud som kor, band, sang og instrumentundervisning for indsatte. Musiktilbuddene skal være varierede og tilpasses deltagernes behov og niveau.
  • I samarbejde med fængsler og arresthuse er du ansvarlig for at planlægge, koordinere og gennemføre musikaktiviteter, der kan understøtte de pædagogiske mål for de indsatte.
  • Du vil løbende evaluere musiktilbuddenes effekt, både på den individuelle og gruppemæssige udvikling af deltagerne, og sikre at musiktilbuddene har en positiv indvirkning på indsattes resocialisering.
  • Du skal etablere og vedligeholde relationer til Café Exit og andre eksterne samarbejdspartnere og musiktilbud, der kan bidrage til og berige institutionernes musikaktiviteter, og understøtte at mennesker har lyst til at fortsætte i positive fællesskaber efter afsoning.
  • Du vil understøtte lokale initiativer og sikre, at musiktilbuddene kan opretholdes og udvikles på tværs af Danmarks fængsler.

Dine kompetencer:

  • Du har en relevant musikfaglig uddannelse, f.eks. som musikpædagog, musiker eller en lignende kvalifikation, og har erfaring med musik og musikundervisning.
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker i udsatte positioner, gerne inden for det sociale eller rehabiliterende område, og du forstår vigtigheden af musik som et redskab i rehabilitering og personlig udvikling.
  • Du har erfaring med at lede og koordinere projekter, herunder at samarbejde tværfagligt med andre fagprofessionelle for at sikre, at aktiviteterne når de ønskede mål.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine projekter, samtidig med at du er i stand til at indgå i et tværfagligt samarbejde og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har gode kommunikationsfærdigheder, og kan formidle dine idéer klart både til indsatte og kollegaer. Du evner at engagere og motivere både indsatte og samarbejdspartnere.
  • Du har interesse for og forståelse for Danmarks fængslers arbejde med rehabilitering og resocialisering af indsatte, og hvordan musik kan være et effektivt redskab i denne proces.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel i indsatte menneskers liv gennem musik.
  • Et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt og med stor ansvarsfølelse i en meningsfuld og samfundsnyttig opgave.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Danmarks fængsler. Tjenestedet er Nyborg fængsel, Vindingevej 36, 5800 Nyborg. Du skal i et vist omfang påregne rejseaktivitet rundt i landet.

Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2026.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Agnete Etzerodt på tlf. 72554760 eller på e-mail: agneteetzerodt.lund@krfo@dk.

Lyder dette som et job for dig?

Hvis du er passioneret omkring musik og tror på, at det kan have en positiv indvirkning på mennesker i udsatte positioner, ser vi frem til at høre fra dig.

Send dit CV samt en kort motiveret ansøgning allerede nu og senest d. 6. marts 2026. Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Om Danmarks fængsler

Danmarks fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave. Derfor sover Danmarks fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.

Jobbet er placeret i Nyborg kommune, Region Syddanmark. Se flere musikpædagog jobs i Nyborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 februar og udløber 6 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Agnete Etzerodt Lund herbert62AgneteEtzerodt.Lundataylor@krfogreer-calderonparker-jonesphelps-lawrence.dk +4572554760