Nuklearmedicinsk Afdeling søger Sundhedsadministrativ koordinator

Region Nordjylland logoLægesekretær · Aalborg ·
Region Nordjylland / Sundhed / Hospital / EPJ / EasyViz / patientadministration / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være en del af et engageret team, hvor samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd?
Vi søger en sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling.

Stillingen er på 37 timer med start hurtigst muligt eller efter aftale.  
Arbejdstiden vil være varierende i tidsrummet 07.00 til 15.30 på hverdage.

Om os:
Nuklearmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er en højt specialiseret enhed, der udfører avanceret billeddiagnostik og behandling med radioaktive lægemidler, herunder PET/CT- og SPECT/CT-undersøgelser. Afdelingen har et stærkt tværfagligt miljø med sekretærer, læger, bioanalytikere, radiografer og kemikere/fysikere, hvor samarbejde, faglig udvikling og patientcentreret behandling er i fokus.

For at understøtte dette arbejde søger vi en kollega til vores lille sekretariat, der vil være med til at sikre og udvikle kvaliteten i teamet, indgå i arbejdet på lige fod med vores 2 lægesekretærer og være en aktiv del i udførsel af alle opgaverne i teamet.

Hovedområder:

  • Modtagelse og kontakt til hospitalets patienter i vores reception
  • Forberedelse af patienter til undersøgelse, samt kontakt til pårørende
  • Telefonbetjening og koordinering af henvendelser
  • Registrering og håndtering af henvisninger samt andre administrative opgaver
  • Booking og indkaldelse af patienter

Vi forventer, at du:

  • er uddannet sundhedsadministrativ koordinator, eller har anden relevant baggrund.
  • er imødekommende og serviceminded med flair for at skabe tryghed for patienter og pårørende
  • har kendskab til elektroniske patientstyringssystemer, EPJ og EasyViz
  • er engageret og kvalitetsbevidst i opgaveløsningen
  • har gode samarbejdsevner på tværs af personalegrupper og trives i en travl hverdag
  • kan arbejde selvstændigt og bidrage til et positivt arbejdsmiljø

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Vi lægger vægt på at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos Chefbioanalytiker Claus Michno.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Sundhedsadministrativt personale indgået med HK.

Der gøres opmærksom på, at som forudsætning for ansættelse vil der indhentes referencer.

Sidste ansøgningsfrist 22. april 2026.
Der afholdes samtaler i uge 17/18.

***Om Region Nordjylland****I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.*

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere lægesekretær jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 25 marts og udløber 22 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Claus Michno +4542838636

Lignende jobs