Hjemmesygeplejerske til Distrikt Skanderborg - Skanderborg

Skanderborg kommune logoSygeplejerske · Skanderborg ·
Skanderborg kommune / Sundhed / Hospital / hjemmesygepleje / sundhedsvæsen / ældreomsorning / Fuldtid / Fuldtid

Vi er en dynamisk og fagligt engageret gruppe, og hos os får du stor frihed til selvstændigt arbejde samtidig med, at du er en del af et fagligt og socialt velintegreret team, hvor vi støtter hinanden og bidrager til hinandens succes.

Vi har weekendvagt hver 4. uge, og der er i gennemsnit 1 aftenvagt på 5 uger. Helligdagene fordeler vi imellem os således, at du får 3-5 helligdage over et år. Vi fordeler dagene for et år ad gangen, så du kan planlægge arbejds- og privatliv i god tid.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et stærkt socialt fællesskab, hjælpsomme kolleger og et godt arbejdsmiljø. Du får mulighed for at præge din hverdag med nærværende ledelse, god humor, og vi har altid plads til smil og grin.

Hvem er vi, og hvilke opgaver har vi
Vi er 18 sygeplejersker, der elsker at arbejde med mennesker, vi er én faggruppe, der til dagligt møder ind i et af de 5 tværfaglige teams, der geografisk er på to matrikler i byen.

Vi søger en kollega, der har gode kommunikative evner, og som er i stand til at skabe relationer med vores borgere. Vi lægger vægt på, at du kan bevare roen, prioritere opgaver og arbejde proaktivt og handlekraftigt.

Vi er selv-visiterende og arbejder som en del af Ældreloven med et samlet fokus på de borgere, der ”bor” i hvert team. Det betyder, at du bliver ansvarlig, som kontaktsygeplejerske for en mindre gruppe borgere og sammen med teamet og dermed dine sygeplejekollegere, sikrer vi den faglige kompetence og udvikling i eget team.

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang til den sygeplejestøtte, vi yder hos borgeren således, at borgerne bliver mindst muligt forstyrret i deres hverdag. Det betyder også, at de borgere der kan, møder op i vores sundhedsklinik i forbindelse med udførelsen af sygeplejeydelserne.

Hos os har vi tillid til, at alle løser deres opgaver på et fagligt funderet og reflekteret niveau. Vi arbejder med en kultur, hvor vi skaber læring via dialog. Vi har konstant fokus på kompetenceudvikling, både i teamet, monofagligt og på det individuelle niveau.
Inden du starter hos os, sender vi en arbejdsplan for de første 4 uger. De første par måneder er afsat til introduktion i forhold til dine arbejdsopgaver og organisationsforståelse. Det betyder, at du i din introduktion bliver klædt på i forhold til dine opgaver, at du opnår kendskab til vores procedurer og arbejdsgange, samt lærer at orientere og dokumentere i vores omsorgssystem Cura.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer med tiltrædelse den 1. marts eller før, hvis muligt.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og når de rette sygeplejersker er fundet, tages opslaget ned.

Forud for ansættelsen skal Skanderborg Kommune have en kopi af din straffeattest, din autorisation og dit kørekort.

Ved spørgsmål til stillingen
er du meget velkommen til at kontakte Lederen for sygeplejen Christina Høy Olrik på mobil: 23 43 71 37.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Jobbet er placeret i Skanderborg kommune, Region Midtjylland. Se flere sygeplejerske jobs i Skanderborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 20 januar og udløber 8 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Christina Høy Olrik +4523437137

Lignende jobs